SKIMMELSVAMP I KVISLEMARK PRÆSTEGÅRD

MERE FØLGER.

KOC 1. OKT. 2014.

Fyrendal Kirke.

Kvislemark Kirke og Præstegård.

Se billeder på næste side under Foto af Inventar.

Da der er konstateret skimmelsvamp i Præstegården, arbejder menighedsrådet med mulighed om at nedrive den beskadiget og bygge en ny på samme areal.  KOC 2014.

Roskildekrønikken. Det menes, at der har været en kirke omkr. 1150 i
Kvislemark, måske en trækirke. Byen er antagelig opstået som en del gårde
ved Engmaegården. Navnet Quislemarke er opstået af ordet kwissæl +  
mark (forgrening), idet Møllerenden fra Arløse løber sammen med Saltå Å
der - Åforgrening på en mark.
Gårdene er senere flyttet ind omkring gadekæret, hvor kirken lå.

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og havde sammen med
Arløse en halv plovs land, men hver Kirke svarede 12 øre. I 1460 havde
bispen Jus patronatius, der senere kom til ærkeherredømmet i Roskilde
Domkapitel. 2. april 1650 fik Gunde Rosenkrantz til Vindinge (det senere
Fyrendal) tilskødet patronatretten af Roskilde Domkapitel, på hvis vegne
kongen handlede. Senere kom kirken under Holsteinborg og overgik til selveje 28. juni 1915. 1647 nævnes kirken som anneks til Fyrendal, men da Vindinge by blev nedlagt, blev Kvislemark hovedsognet.
Det passede Friderick Klyne godt, da han fik sin anden kirke 1647 i
Kvislemark by og sogn.

Præster/Degne i Kvislemark-Fyrendal (tidligere Vindinge) sogne .
                                                         Degne og skoleholdere
Vindinge.. Oluf Mortensen (katolsk)..1475-1520
do...........Søren Mortensen   do....1520-1539
do...........Vincens Nielsen...........1539-1554
do...........Jacon Hynd...............1554-1576
do...........Mathias Ægesborg.......1576-1582     
do...........Rasmus Jensen...........1582-1602
do...........Poul Jensen Kolding......1608-1622   Degne/kristendomsundervisere.
Fdl/Kv......Frederik Klyne.......... .1622.1655....Peder Nielsen
Kv...........embedet flytter til Kv.1647.........Hans Olufsen.........1633-1757
Kv..........Anders Klyne..............1655-1687....Niels Fatum............1658-1679
do..........Diderik Grubbe...........1687-1702....Peder Müller..........1679-1717
do..........Mathias Henningsen......  1702-1706....do
do..........Mads Holm..............  ..1706-1738...Christian Mariager.  .1717-1741
do.........Johan Mentzer............ 1738-1756....Chr. M................ 1741-1752 skoleholdere
do.........Jacob Hvid............  ...1756-1766....Mads Svanning........ 1752-1797 og degne
do.........Johannse Stein.............1766-1771....do
do.........Johan Prom............  ....1771-1786..do
do.........Lukas Smidt------------  ----1786-1794..do
do.........Henrik Bødtcher...........1794-1823...Hans Elberg....  ........1797-1801 
do.........Claus Schønning Tryde.....1823-1861...Henrik Kampmann......1801-1806
do.........do                                                .....Seyer Jensen...........1807-1830   nyt skole 1805
do.........do                                                       Knud Jørgensen.  .....1830-1847
do.........Peter Raaschou............1861-1879...Jens Bjarnesen...   ....1847-1868
do.........do   Prg. brændte 1861. opbygg.        Jens Nielsen.........  ..1868-1905 foto
do.........Victor Heyse..............1879-1885..  do
do.........Gullimore Hansen......... 1885-1900...do
do.........Adolf Thiel.................1900-1914.  Anders Jensen...........1905-1935 foto
do........ Johan Balslev...............1914-1922 . do
do.........Paul Broderen.............1922-1931.  do
do.........Aa.Lambert-Jensen-------1931-1971 . Gunnar Hansen...........1935-1943 foto
                                                                        do...............Tmk....1943-1955 og degn
do.........Tom Nielsen................1972-2003. do  herefter udensogns degne
do.........Cecilie Schachinger......2003-2009.. første kvindelige sognepræst
do.........Gunver Birgitte Nielsen..2009-
=========================================================================================
Har kun kendskab til en organist: Sigrid Nielsen, Tornemark og kordegn lærer Gunnar Hansen, Kv.
Ringer og graver Hans Hansen, Kv. og Verner Jensen, Kv. Efterfølgende blev det udensogns.
Fyrendal Præstekald havde eget menighedsråd, organist. kordegn, ringer og graver.
2009 blev Førslev Præstekald lagt under Kv.-Fdl. med fælles præst. Menighedsrådet sammensat af medlemmer fra alle 3 kald. Øvrige personale sselvstændigt. 
====================================================================================
Som det fremgår, er den nye præst sidstnævnte, som  blev indsat i embedet i Førslev Kirke.

I flere blev der holdt midnatsgudstjeneste i Kvislemark kirke nytårsaften.
Juleaftensgudstjeneste kl. 16 i Fyrendal kirke. Denne er nu udviddet til
også at gælde i Kislemark Kirke kl.14.

Menighedsrådet.
                     
Førslev pastorat er i 2008 sammenlagt med Kvislemark-Fyrendal, således at det udgør et pastorat. Fortsat med Kvislemark som hovedsogn, idet præstegården for de tre sogne ligger her. 

Det nye menighedsråd for Kvislemark-Fyrendal-Førslev er valg her i 2009.
Relevante oplysninger kan søges under Sogneportalen.
                                               
Tårnet.
Billedet nederst på siden viser Kvislemark Kirke med tårnet mod nord. Tidligere var der intet Tårn, men indgang for kvinder gennem en tilbygning på nordsiden. De skulle sætte sig på venstre side i kirken, kaldet spindesiden.
En oplysning fortæller, at to velhavende damer ville bekoste et kirketårn, mod at indgangen til kvinder blev muret til, hvilket kan ses.                      

Mændene kom ind fra sydsiden gennem våbenhuset kalde sværdsiden, og
skulle sætte sig i højre side på bænkene.
 
Hvor klokkestablen har været anbragt udenfor vides ikke.

Klokkerne.
Den  store klokke er støbt i 1300-tallet. Den lille er fra 1839. Når denne er
af nyere dato, skyldes det antagelig, at Chr. d. II ville forsøge at vende tilbage med en hær af lejetropper, og beslutte sig til at opruste. Han fratog kirkene den ene klokke og omsmeltede dem til fremstilling af kanoner.
Inskriptioner på klokkerne er beskret under inventar. 

Inventar, som ikke længede bruges må kun fjernes i forbindelse med provstesyn. Der må være tale om uvidenhed, idet kirkestævner har spillet en væsentlig rolle gennem næsten 800 år, eller mangel på  respekt for det overleverede. Må være fjernet efter daværende sognepræst Lambert-Jensen fratrådte. 

Kirkestævneskiltet.
Dette er fjernet og smidt ud af en tidligere graver fra Fyrendal, der også 
passede arbejdet i Kvislemark en periode. Hang til venstre for indgangen,
var hvidmalet  med sorte bogstaver.

Degnen har antagelig undervist i kristendomskundskab i våbenhuset,
hvor også kirkestævne blev afholdt. Dette kan sognepræsten også have
oplæst fra prædikestolen.

Bystævne.
Selv om dette ikke hører under kirken, har jeg valgt at omtale det her.
Bystævne var en samling af landsbyens gårdmænd. I 1700-tallet havde vi
enevælde. Herremanden ar enevældig på sine jorde og i sine landsbyer.
Gårdfæsterne var enevældig på sin gård. Dog var der demokrati i form af
bystævner. Her samledes gårdejere og fæstere om fælles intersser.
I Kvislemark fandtes ikke synlige beviser, hvor disse blev holdt. Derfor må
det antages, at disse også må været holdt i våbenhuset.

Prædikestolen
Fra middelalderen har prædikestolen været stedet hvor forordninger, love,anordninger og påbud fra myndighederne blev oplæst. I 1806 fandt biskop Balle en fortegnelse i præstegården over forordninger læst fra prædekestolen1802-1806. På kirkestævnet lærte sognebørnene bl.a., hvad der var lov og ret her i landet.
Kirkestævnet spillede den samme rolle, som trykte medier gør det i dag langt op i 1800-tallet. 
Brug af kirkestævne til mindre og private sager tog overhånd, og blev
derfor iflg. kanselliet i 1823 henlagt til sognestævne eller byting. 

Korbuekrucifikset
Er beskrevet under inventar. Ny tilføjelse: Figuren var af brændt ler med
glasur i farver og fastgjort til korset . Længde 65 cm. 

Korset blev fjernet af en tidligere graver fra Fyrendal der samtidig også
var graver i Kvislemark (aldrig fundet). Samtidig flyttede han også en
gravsten til Fyrendal alt omkring 1972. Den var af rød granit. Står nord
for kirken på et grønt område.

Hvordan Nationalmuseet har fået færden af dette vides ikke. Men den nuværende sognepræst Gunver B. Nielsen tiltråde 2009 fik en henvendelse derfra, og som bad om en forklaring.

Jeg blev spurgt, om jeg vidste noget, og kunne da oplyse følgende:
Daværende pastor Aa. Lambert-Jensen var i 1972 faldet for aldersgrænsen, og var flyttet til Skælskør. Han var meget syg og havde antagelig ikke skrevet præsteindberetning. Afskedsprædiken nåede han ikke at holde.

Daværende menighedsråd burde have orienteret efterfølgeren pastor Tom Nielsen 1972-2003, således at en indberetning kunne være sendt.

I tilknytning til ovennævnte oplyste nuværende sognepræst, at der er rettet henvendelse til den kendte træskærer Jens Andersen, Næstved, om at få skåret et nyt krucifiks. Han havde skåret figurer af Herluf Trolle og Birgitte Gøie til Herlufholm samt figurer på Munkebakken i Næstved.

Den gamle hængeask i præstegårdshaven var væltet, og ved besigtigelse af træet, vurderede træskæreren, at dele deraf, kunne anvendes til et
nyt. Da det alligevel ikke kunne bruges, fandt træskæreren et andet
stykke anvendeligt træ.Der er fremstillet en gipsstøbning efter foto af det gamle krucifiks.

Placeringen af det nye krucifiks er ændret, og hænger på en bueformet
tilmuret væg, hvor der tidligere var kvindeindgang. Ses når man træder
ind i kirken. 
KOC

Strid mellem Præst og degn.
Degn fra 1717-1741 og skoleholder fra 1741-1752.
I 1726 havde præsten Mads Holm indstævnet degnen Chr. Mariger til møde i Kvislemark Kirke, for at høre et klagemål som præsten havde rettet mod ham. I de år degnen havde været i Kvislemark, havde præsten båret over på mange måder, men nu var det gået for vidt og præstens tålmodighed slut. Af egen godvilliged havde præsten skænket degnen hans årlige ildebrændsel fra præstegårdens tørvelod på Fyrendal Lung. Aldrig havde degnen sagt tak derfor, tværtimod mente han, at det var hans rettighed. Så han lod sine egne folk tage ud på Lungen og skære tørv. Så opfordrede præsten ham til, at skulle bevise sin rettighed dertil. I Fyrendal Kirke havde Holm sagt til Mariager, at han ikke ville ham skade, men blot
vide, hvad rettegheder han havde til Lungen. Degnen svarede, at han så vel havde
forløbet sig.
Kilde: Viceinspektør V. Møller, København.

En degns ed. (Har ikke været omtalt i Kvislemark-Fyrendal sogn).
I Danmark og Norgis Kirke Ritual, som er fra 1685, finder man en ed,
som degnen skulle aflægge, og var forpligtet på, når han fik embede:
Jeg N.N. kaldet til at være Degn i N. Sogn svær og lover/
1. At jeg vil med al gudelig flid lære ungdommen D: Morten Luthers lille
catechisimum udi sine Ord og Forklaring/ligesom det mig anbefalet vorder/
og H. Kongl. Majests Lov mig tilholder.
2. At Jeg saa vil være paa mit Embede/ inden og uden Kirken udi en sand
Gudfrygtighed med Bøn og Paakaldelse/og såledis mit Liv og Levned/
fremdrage/at ingen næst Guds Help skal tage af mig eller have Aasag til at
tale om denne Orden for min Skyld.
3. At Jeg vil findis mit Sogns-Præst/Provst og Biskop som min Geistlig
Øvrighed, hørig og lydig i alt det/som Christeligt og Ret er/  Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord.
Kilde:
Noevling Skolehistorie ved tidligere Skoleinspektør Gothfred Jespersen
Kan læses i gotisk skrift under billeder. K.O.C.

Bispevisitats.
Biskop Mynster over Sjællands Stift var i 1800-tallet på Visitats i sognet til bedømmelse af præst, lærer og elever. Om sin Visitats i 1835 nedskrev biskoppen i sin visitatsbog følgende: at han her mødte et landsogn ret comme it faut. Præstegården er god, og har to velholdte haver. Quislemark
Kirke er ret smuk og vel vedligeholdt, men mindre end Fuirendal Kirke.
Begge Kirker tilhørr Holsteinborg.. Begge kirkegårde meget pænt holdte.
Når biskoppen nævner to haver, skyldes det angiveligt, at den sydlige have
tidligere havde været et vænge. Senere beplantet med træer, kaldet Lunden.
                    
Præstegårdsjordens drift.                                                                       
Claus Schønning Tryde var sognepræst 1823-1861.Præstegården  var stor og
3-længet idet der også var forpagterbolig. Indtil 1845 drevet af præsterne. 
Der hørte 153 td/l ialt til embedet.
                                          
Præstegårdsforpagtere.
En bestemmelse fra 1841 af Sogneforstanderskabet førte til ansættelse af 
præstegårdsforpagtere.  
Præstegårdsforpagtere beskrives under landbrug.

Brand.
Præstegården brændte i 1861, medens  Pastor Peter Raaschou var i Jylland for at hente sin familie. En gårdmand i Arløsetorp var også prg.forpagter i Kvislemark.
Hans to sønner var bestyrere. En af dem skulle overtage forpagtergerningen. Ham
der ikke blev valgt, brandte derfor præstegården af. Iflg. Dyvekær indrømmede han det på sit dødsleje. En helt anden blev valgt til forpagter. 

Præstegården blev genopført i sin nuværende skikkelse. (se billeder). 

Hegning. (Generelt om kirkegårdshegning).
I middelalderen blev kirkerne og kirkegårdene betragtet som særlige
fredshellige områder. Krænkelse af kirkefreden, der kan betragtes som en
udvidelse af husfreden, var belagt med meget strenge bestemmelser. En forseelse begået på et fredshelligt område blev straffet lang strengere end den samme forseelse andet sted. Det var f.eks. derfor, at Knud den Hellige gemte sig i Odense Domkirke, da han blev forfulgt af fjender. Det var også derfor middelalderens handelsfolk afholdt markeder på kirkegårde og lang ved murene.

Grundet kirkenes og kirkegårdenes særlige status var det nødvendigt at lave en
klar markering af grænserne. Derfor opførtes der stendiger rundt om kirkegårdene, og det er sandsynligt, at disse er ligeså gamle som kirkene.

Hegningen om Kvislemark kirke har ikke været muligt at finde noget konkret om. På det store billede nederst på siden ses øverst i højre hjørne en længe
tilhørende en fæstegård under Fyrendal.
Denne blev i 1805 omdannet til skole. Stuehuset blev bevaret til skolestue og
lærerens bolig. Længe blev bevaret til hest og vogn, brænde og vaskerum.

I 1800-tallet blev det ved lov vedtaget, at kirker skulle opføre kapeller. Derfor
ses en udvidelse af kirkegården, samt at der svagt kan ses gavlen af kapellet.
Dette er opført i røde sten

Hvorfor teglene på kirkegårdsmuren vender ud- eller indad vides ikke. Måske 
har der været ændringer andre steder ved muren.
Det kunne tænkes, at der mellem de søjler i muren foran tårnet har være en 
brede låge, idet der ikke var megen plads ved våbenhuset.

I disse år var der generel angst for at blive begravet levende. Derfor blev
kisten sat i kapellet nogle dage før begravelsen. H. C. Andersen skulle ligefrem have lagt en seddel på sit natbord: "Jeg er skindød".
Knud O. Christensen
d. 23.06.2008. (C) - opdateret 04.11.2011.