Forskellige Foreninger og bevægelser.
Se foto på efterfølgende side.

Forsamlingshus.
Efterhånden var der behov for borgerne at have en sted at mødes på et mere folkeligt plan som et forsamlingshus.
Man havde talt om oprettelse af et samlingssted. Efterfølgende afholdtes
stiftende generalforsamling sidst i 1890.
Bestyrelsen havde undersøgt mulighederne på gadejord, men fandt intet egnet dertil.
Lørdag, 4.april 1891 samledes bestyrelsen, for at drøfte andre muligeder.
Man blev enige om, at spørge skomager Ole Hansen Wæger om muligheden om
købe en grund på hans areal. Efter forhandling med ham, blev der enighed om arealtes størrelse og pris.
Derefter konstituerede bestyrelsen sig, således:
Hans Nielsen, formand - Niels Hansen, regnskabsfører - Lars Mikkelsen - Hans
Hansen og Peder Jensen.
Kopi af original købsforhandlinger samt første protokol og regnskab findes på
Fuglebjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Endvidere blev der i 2010 opsat fire historisk indrammede billeder af motiver
fra Kvislemark. KOC

Mere om forsamlingshuset følger:
2010 Sct. Hansbål.

Gadekær.
Gadekærets oprindelse er antagelig opstået da indlandsisen trak sig tilbage. 
Der er flere eksempler på dette bl.a. ved tre vådområder. 

Gadekæret ses på kort fra 1790. Billeder viser forskellige størrelser gennem tiderne. Alt taler for, at byen er opstået omkring gadekæret, idet der tidligere
skulle have ligget en trækirke.

Anlæg.
Anlægget var gadejord rund omkring gadekæret. På et billede er placeret
legeredskaber. Måske gav dette anledning til oprettelsen-

Lørdag, d. 6. maj 1921 blev der holdt stiftende generalforsamling. Følgende blev valgt: murerm. Lars Jensen, gdr. Peter Egegård, gdr. Jørgen
Nielsen, boelsmd. Jens P. Nielsen samt Peter Hansen, Brandholt.
Bestyrelsen valgte naboen, skomager Jens Hansen, Kv 6, til holde opsyn
og vedligeholde anlægget. Et svanepar blev passet hos skomageren om
vinteren. Anlægget blev indhegnet mod nord, øst og vest.                  
Navnet blev: Kvislemark Forskønnelsesselskab.


Husflidsskole.
Ophørt omkr. 1950. Billede af huset, Kv 8 hvor husflidsskolen holdt til på loftet
over tømrerværkstedet. 

Initiativtager til påtænkt Husflidsskole var murerm. Lars Jenen, der opførte
Tømrerværksted med beboelse til en datter og svigersøn på Kv. 8. Han.
tilbød at huse skolen.
Der indkaldtes til stiftende generalforsamlig d, 12. januar 1907.
Foreningen skulle hedde Kvislemark Husflidsforening. Til Bestyrelsen blev
valgt: murerm. Lars Jensen, gdr. Jørgen Nielsen, murerm. Peter Jensen, 
husmd. Mads Hansen, Peder Jensen, Peder Nielsen samt smedemester
Julius Christensen.
Husflidsskolen startede i Forsamlingshuset. Den første leder var Lars Jensen senere Poul Nielsen, Brandholt sam snedker Jens Mortensen.
Bestyrelsen havde sikret sig at efterfølgende ejere skulle forpligtige sig til at 
skolen kunne være der. Den næste ejer var tømrer Verner Hansen, der udvidde med en første sal. Der blv stor tilslutning fra Kvislemark-Fyrendal sogne. 
Afslutningen på vinterens arbejde blev holdt i forsamlingshuset med de fremstillede genstande. Der var hylder, støvleknægte, små og store reoler, knagerækker og kurveflet.
Der var præmie for det bedste arbejde. Som trøstepræmie havde vognmand Frederk Larsen engang frembragt en lagkage. Vinderen blev nok skuffet, da det viste sig, at være en omvendt bøtte i kagestørrelse, der var pyntet med syltetøj
og flødeskum.
Ved udstilling kunne der købes kaffe og wienerbrød. Og der blev afholdt tombola med lodder á 25 og 50 øre.

Ansøgning om Tombola.
Tombolaen anvendes til Husflidssagen. 
 
 § 1. Gevinsterne ikke bestaar i Anvisninger på Pengebeløb, selv om disse alene giver adgang til indkøb af udstillede Genstande.

§ 2. Bortlodningen ikke strækker sig over længere Tidsrum end regnet fra tilladelsens dato til den dag da lodtrækingen finder sted, de bortloddede genstande ubetinget udleveres in natura og ikke ombyttes med pengebeløb. Indkøbte genstande er dansk arbejde, for saavidt de kan fremstilles her i landet.
Offentlig indsamling af gevinsterne kun sker i overensstemmelse med reglerne i Lov nr. 178 af 16. maj 1934. - Lodsedlerne maa ikke bortsælges til børn under 13 aar, der ikke under nogen form ved salg af lodsedlerne ydes provision eller andet vederlag. Andragerne iøvrigt med hensyn til bortlodningen. Tombolaen er 

Politimesteren i Skælskør.
                                              
SE TILLADELSE OG VEDTÆGTER UNDER EFTERFØLGENDE FOTO.


Tærskeselskab.    Ophørt.
På foranledning af 40 mindre landbrugere blev der oprettet et selskab.
Der blev indkøbt traktor og tærskeværk. Initiativtagerne må have været  
husmænd fra Brandholt, idet navnet var Brandholt Tærskeselskab.

Andre Foreninger m.v.Ophørt - nogle billeder vedhæftet
Fælles interesser for sognene: Idræt, husgerning, sløjd, foredrag, Missionshus,
Landboforening: Fastelavnsridning omkr. 1943/44. Hvor de red og kørte rundt i
sognene og samlede penge ind til foreninger.

Fra bogen "Den danske landby gennem 600 år".
Den gamle skik med at ride sommer-i-by inden 1. maj med trommespil, fane eller "blus" på smykkede heste og lade sig traktere i byens gårde kendes langt tilbage i tiden. ligesom majvisen, hvor der stod: "For dig vi bærer Maj i Gård. (Maj var bøgeløvet), hvormed man "majede", men efter kalenderreformen i 1700, kunne træerne vanskeligt springe ud til dagen.
KILDE: Axel Steensberg 1973.

Spejdere i Sognet.

Spejderne startede i 1945 med troppen i Tornemark ledet af tropsfører snedker A. Jensen og tropsassistent Jens Mortesen. Der blev opretter tre
patruler med hver sin fører og assistent. De to patruler havde til huse i
missionshusets lille sal.                                                                        

Den tredie i præstegården kaldet Spirepatruljen med drenge fra Kvislemark
og Brandholt med pastor Lambert-Jensen som patruljefører.
Efterfølgende ændrede den navn til Ørnepatruljen med Frede som patruljefører og Knud Aage som assisent. Senere blev han patruljefører.

Hvornår Ørnepatruljen blev opløst erindres ikke. Men bevægelsen fungere
stadigvæk med klubhus på Longen. 

Billeder lagt på nettet.

K. Lambert har lagt to sider på sin hjemmeside om spejderne. 
Ørnene (Kvislemark Patruljen) samt:Fra Logbogen.
Gå ind i Internet Explorer og skriv: quislemark før og nu.
www.quislemark.dk


Kvislemark private vandværker. ophørte
Omkr. 1934 blev der oprettet et vandværk fra præstegården til skolen. Lukket grundet colibakterier tilsluttet fælles vandværk for hele byen.

I 1943 blev det andet oprettet med husstande fra Kv 15 - 29. Brønd og
pumpe fandtes på Kv 21 hos Axel Christensen.  Grundet en landmands
større forbrug til markvanding løb vores boring tør. Hvorfor en ny større
boring blev boret, med henblik på et fællesvandværk, der blev etableret
omkr. 1969. Efterfølgende blev hele sognet tilsluttet, hvorfor vi blev
tilsluttet Sandved Vandværk.
Jeg konstaterede her i 2010, at pumpehuset er nedlagt og forbrugerne
er tilsluttet direkte til Sandved Vandværk. KOC

Elforsyning.
For hele Kvislemark-Fyrendal sogn blev der omkr. 1914 oprettet el elværk
med jævnstrøm. Navnet  blev Spjellerup Elværk, selv om det lå i Fyrendal sogn. Vist nok da nogle forbrugerne derfra kom med på elværket.

Omkring sidst i 40-erne kom vi under SEAS med vekselstrøm.
                                                                                      
Det var en stor forbedring, da lyset blev meget svagt med jævnstrømmen,
når landmændene brugte strøm til tærskning.

Jeg har kun kendskab til to husstande, der ikke kom med fra starten. Chr.
Petersen havde petroleumslamper indtil vi kom under SEAS.

Den ene var Tornemark Stormølle og den anden statshusmand Chr. Petersen, Kvislemark omkring 1939-40.
Min far, Axel Christensen, lagde lys ind begge steder. Hos Chr. P. blev der opsat en vindmølle med generator på et langt tykt rør, det andet sted blev den drevet af møllen.

En stubmølle på Kv 20 Toftebjerggård, forfalden, nedrevet 1956.
KOC.