Winninge senere Fuirendal har samme kirke.


DER VAR ENGANG en landsby nær ved Smålandshavets kyst, højtliggende , med udsigt over enge og frodige marker, med fesrkvand i å og møllebæk, beskyttet
äf skov mod fjendens angreb fra havet. Winninge hed den 1177, men var som endelsen - "inge" viser - måske allerede 1000 år ældre. Et samfund af lige og frie
jernalderbønder. "Winne" - betyder: indvinde, opdyrke, "inge": bygd, stamme -
navnet altså: "Slægten på den opdyrkede mark". Da krisendommen indførtes, samledes gårdene omkring trækirken, og klassedelingen begyndte. Den dygtigste
bonde og tapreste vikingekriger blev landsbyleder. Han beskyttede småbønderne
hand jord voksede, og hans gård ved kirken tog som vanligt navn efter landsbyen
Vindingegaard.
Et lokalt sagn fortæller, at bisp Absalon i 1100-tallet ønskede den 200 år gamle kirke erstattet med en stenkirke. Folk i Vindinge ville beholde den dér, men folk i de nye landsbyer Nyrup, Skafterup og Tornemark begyndte at bygge den midt i sognet, på Skumme bakke. Hvad nybyggerne murede opom dagen, blev væltet om natten af troldene og de underjordiske, mente de. Vindingefolkene holdt
tæt med, hvem der stod bag - og kirkebyggeriet flyttedes til Vindinge.
De ældste oplysninger om Vindingegårds ejerforhold har været uklare, flere herremænd "skrev sig til", d.v.s. ejede gården samtidig. De var beslægtede og kan have ejet gården i fællesskab.