Landsbyen KVISLEMARK.
Da indlandsisen havde trukket sig tilbage for tusinder af år
siden, løb smeltevandet forbi her og dannede den jævne
overflade der efterlod et frugtbart muldlag.
Siden kom først forskellige dyrearter og fugle. Ved
folkevandringen kom også mennesker hertil hvilket var
danerne og herulerne (et nordgermansk folk.) De kom først
til
Agerup (der var ældre.)
Nogle af dem fandt ud af, at jorden var bedre egnet til
agerbrug syd for enghaven, da der havde vokser træer
her, og som efterhånden var væltet og rådnet.
Enghaven var oprindelig en sø, der blev til mose. Før
den tid kunne der sejles med små både (udhulede træstammer) ind fra havet, hvilke også medførte at
der fandtes fisk.
Efter denne tid
er der fundet mange efterladenskaber bl.a. en båd af
en udhulet træstamme og skelet af en Elg på hyllingesiden.
Desværre et båden gået tabt.
Ved dræning og opdyrkning af jorden er der fundet mange
flinteredskaber også på kvislemarksiden.
StenaldertidÅen strækker sig i en lang årrække frem til 1800 år før Kr.
Det formodes, at disse mennesker var normadefolk, og havde slået sig ned på området. Se billedet med den tørrede mose, kaldet enghaven.
Det forlyder, at der i 1100-tallet lå en trækirke i Kvislemark, og som senere blev erstattet med en muret kirke samme sted.
Når navnet Kvislemark opstod, var årsagen (se billedet) den, at Møllerenden gennem Førslev Kohave løb sammen med Saltø Å (som et Y). Dette kaldtes en kvissæl kombineret på en mark, hvorfra byen fik sit navn (også stavet Quiselmarke)
Sognet har hørt under flere herremænd som Skovkloster, Harrestedgård, Førslev og Fyrendal samt Universitetet
Derved blev byen befolket med fæstegårde. I 1790 med 16 fæstegårde. Det skal også nævnes at gadekæret vest for kirken var et levn fra indlandsisen.
Ved stjerneudskiftningen blev 7 gårde i byen, resten
udflyttet til marken nogle dog nedlagt.
Kvislemark omtales i Roskilde jordebog i 1300-tallet.
Se billederne længere nede.
Oplysninger om de forskellige herremænds indflydelse kan læses under forskellige sider.
KOC