 |
 |
|
 |
 |

Forskellige hændelser i Kvislemark.
Forklaring under billederne.
De to første oplysning var fra civilforsvaret vedr. vedr. henvendelse i Præstegården om samaritterkursus, det andet var vedr. nødhjælp ved henvendelse i brugsen.
Vedr. udlevering af legitimationskort foregik det i anlægget ved statshusmand Chr. Peteren. Nogle har undret sig over, at han stod for det. Forklaringen er, at Chr. P. var bestyrelsesmedlem i brugsen, hvor de to førstnævnte var opsat. Jeg er af den opfattelse, at legitimationskort var en politimæssig opgave der hørte under den stedlige sognefoged. Derfor valgtes Chr. P. til udleveringen. Så kan det undres, at det ikke foregik i forsamlingshuset. KOC
BESÆTTELSEN 1940 - 1945.
Vi mærkede ikke så meget til besættelen i sognet. OPROP til det danske folk nedkastet fra tyske fly. Der blev selvfølgelig nogle restriktioner: Mørklægning, rationering af fødevarer, Bil- og cykellygter afskærmes med mest mulig, udgangsforbud efter kl. 21 samt legitimationskort. Last- og hyrevogne kunne køre på gengas. Oplysninger vedr. mobilisering opsat i brugsen af civilforsvaret. Der foregik noget "sortbørshandel". Det var let at på en gris for formodydelser landmændene. Min far der var cyklehandler måtte dog rationere dæk, slanger og kæder. En enkelt gang kom der en deling tyske soldater gennem byen. Overflyvning af tyske fly. En dag kom et tysk fly i trætophøjde fra vest over præstegården og lunden og drejede skarpt mod nord over kirken. Nogle af besætningen kunne ses. Dette forbinder jeg med, at vore daværende sognepræst husede modstandsfolk, samt at han skyndsomt nedgravede nogle illegale blade i en mælkejunge. Undertiden kunne vi se og høre amerikanske bombefly returnere fra Tyskland efter bombetogter. De fløj ret højt oppe. Jeg har engang talt 70 fly.
Når engelske fly overfløj Danmark nedkastede de sølvstrimler i forskellige størrelse - kaldet Chaff, som skulle forvirre det tyske varslingssystem.
Disse kunde finde fra Kvislemark mod Arløse, idet tyskerne havde etableret en feltflyveplads i 1944 ved Førslevgård. Den kom aldrig i brug, og der findes ingen spor efter den.
Man kan tænke sig, at der efter besættelsen dannedes Hjemmeværn af tidligere Modstandsfolk, da de havde våben. Senere blev det obligatorisk, så våbnene kom under kontrol.
Jeg har ikke fulgt med i opbygningen. Men i en periode sidst i tresserne var jeg med i Politihjemmeværnet under Skælskør Distrikt.
Også foto af tysk SS stålhjelm, tysk officerskaske samt dansk stålhjelm tilhørende dansk soldat 108/Hansen der blev dræbt af tyskere ved Sønderbro, Haderslev. KOC.
ILDEBRANDE i SOGNET.
1861. Præstegården brændte ved ildspåsættelse. En gmd. fra Arløsetorp var også prg.forpager i Kvislemark fra 1860. Hans to sønner var bestyrer, og kom op at skændes, hvem der skulle afløse faderen hvorfor den forsmåede brændte præstegården af. Han indrømmede det på sit dødsleje. En helt anden blev præstegårdsforpagter.
1928. Gielsgård og et huasmandssted brændte ved lynnedslag.
1942 Chr, Hanses sted på Marken.
Engmaegården bestyrer Kjær Ivesen.Ildspåsættelse 1947 af karlen, vistnok fra et ungdomshjem. Han var alene hjemme. Udlænger brændte, stuehuset reddet. Gårdens seks heste var på marken. Malkekøer, kvier, tyr samt svin indebrændte. En del kreaturer måtte skydes. Maskiner, redskaber samt 60 trd. utærskert korn brændte. Bager Laur. Hansen købte gården på 60 td. land omkr. 1940, og drevet den med bestyrer. Efter branden blev gården udstykket og bestyreren Kjær Iversen blev præstegårdsforpagter.
1950. Præstegårdsforpagterboligen nedbrændte helt ved lynnedslag. Ny opført løngere mod vest.
Brugsen. Selvantændelse ved overophedet kakkelovnsrør. Bygningen reddet. i 1947.
Rideskolen. Hi 65. Laden - ildspåsættelse - ny opført.
Den gamle skole, Kv 12. Selvantændelse i fyrrum i sidebygningen.
1983. Enghavegården, Kv 55 - lynnedslag. Nogle længer blev reddet. Der blev bygget et nyt stuehus overfor, på den anden side af vejen. I 2008 døde ejeren, Resten af bygningerne blev revet ned Arvingerne solgte jord og det nye stuehus.
2007- Karla Lüders Nielsens hus (brændt efter salg - defekt installation.
2010. Kvislemarkvej 11, ubeboet brændte ved kortslutning.
|
 |
De første 18 foto vedr. besættelsen.
1940-1945.
Navne ukendte.
Oplysninger vedr. krigssituationer 1940-45. Blev ophængt i Brugsen.
Oplysninger vedr. Krigssituationer 1940-45. Ophængt i Brugsen.
Emblem for deltagelse i sameritterkursus 1944 i Kvislemark Præstegård. Det var rundt på
størrelse med datidens 1-krone.
Ruth Christensen deltog.
Legitimationskort fra 1944.
I 1943 skulle jeg på Sygehuset i Slagelse, der skulle udstedes passerseddel, for at komme med toget. Auswitz mener den hed.
Skal nok være en Gruppe.
Navne ukendte,
Fire frihedskæmpere.
Navne ukendte.
To frihedskæmpere.
Navne ukendte.
En frihedskæmper.
Nan ukendt
Frihedskæmperen Erik Sejersbøl, Kvislemark.
Frihedskæmpere ved en bil fra
Elektricitetsværket.
Navne ukendte.
Avisartikel vedr. våbentransport 1945.
Fundet af K. Lambert 2009.
Måske har der deltaget frihedskæmpere fra Kvislemark-Fyrendal sogn.
Armbind fra modstandsbevægelsen
samt brystlomme emblem.
Emblemet med rosetten er fra
Næstved & Omegns forsvarsbroderselskab 1898.
Sølvstrimler i forskellige længder og bredder, kaldet Chaff, blev kastet ned af engelske bombefly. Disse skulle forhindre dem i at blive opdaget, idet de forvirrede de tyske varslingssystems frekvenser.
Gennemhullet Stålhjælm da Mg 108/
Hansen, Sønderbro v. Haderselv blev
dræbt ved træfning med tyskerne.
OPROP NR. !
OPROP, bagsiden.
Tysk officerskasket fra besættelsen
Tysk SS stålhjelm.
Foto af daværende sogneråd 1943,
oplysninger og ildebrænde.
Kvislemark-Fyrendal kommune
Sognerådet 1943
Brandslukning.
Brandhagen sad på et langt skaft, så
der kunne tages effekter ud af et
brændende hus.
En sådan blev brugt, da præstegården
brændte i 1861. Desværre gik en del
Kirkebøger tabt.
Brandslukning.
Rekvision til ny Brandslange.
Brandslukning.
Uddrag af Brandprotokollen.
Forpagterboligen brændt i 1950 ved
lynnedslag.
Forpagterboligen brændt i 1950 ved
lynnedslag.
Forpagterboligen brændt i 1950 ved
lynnedslag.
Forpagterboligen brændt i 1950 ved
lynnedslag.
Forpagterboligen brændt i 1950 ved
lynnedslag.
Branden i Kvislemark Brugsforening 1947.
Ophedet kakkelovnsrør antændte nogle papkasser.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
 |
|
|
|