Branden i Kvislemark Præstegård 1861.

Den over 300 år gamle Præstegård brændte 15. oktober 1861
ved 23-tiden. Samtlige bygninger gik op i flammer.
Pastor Raaschou hørte først om branden d. 19. oktober. Han var rejst hjem til sit gamle sogn for at hente sin familie. Et rygte vil vide, skrev han senere i sin dagbog, at min tjenestepige, kaldet Sonia, var gået op på loftet efter et æble. Der var ikke hold i rygtet.

Brandårsagen var ikke almindeligt kendt, da sognepræst Aage Lambert-Jensen kom til Kvislemark-Fyrendal Sogn i 1931.

Under et husbesøg spurgte han den gamle historieberetter Dyvekær, om han kunne fortælle noget om branden. -Det kan jeg da. Det talte man om da han var barn. Det var en mand, der tidligere havde været forpagter, der satte ild til præstegården. Man fik hans tilståelse på dødslejet, svarede Dyvekær. Han kunne også sætte navn på forpagteren, men det skrev sognepræsten ikke ned.
-Fik man intet reddet?.
-Jo, de havde en lang brandhage. Den førte de ind i flammerne og trak tre kister ud.
Både Kvislemark og Fyrendals Kirkebøger brændte ved den lejlighed. De var taget i brug 23 år før Christian IV gjorde det til pligt at føre kirkebøger.
Knud Lambert (C)

Å-skriget.
 
I Evald Tang Kristensens samlinger er åskriget i Kvislemark omtalt således:
"Kvislemark og Fjurendal. Et stort Aaløb med to temmelig store Broer gaar gjennem Pastoratet. Der gaar gamle Sagn om et Aaskrig, som der til visse Tider høres. Hertz".
Åskriget er også omtalt i andre skriftlige kilder. Stine, der boede i klokkerhuset ved Kvislemark Kirke, fortalte mig om det, førend jeg kom i skole. Hvorfor skriget lød, vidste hun ikke. Hun fortalte mig også, at præsten i Marvede for mange år siden havde nedmanet sin karl i laden, men kædede det ikke sammen med åskriget.
Men Dyvekær havde en forklaring på åskriget, skriver pastor Aage Lambert-Jensen i et efterladt notat. Han havde meget at fortælle, hvis sognepræsten under sine husbesøg stillede de rette spørgsmål. Han var en
spændende sagnberetter
Engang spurgte sognepræsten om han havde hørt om spøgelset i Marvede
Præstegård. Inden han stillede spørgsmålet, havde han læst en halv snes indberetninger på Det Kongelige Bibliotek. Historien går kort ud på, at avlskarlen var blevet nedmanet af præsten, fordi han holdt stævnemøde med hans hustru i præstegårdsladen. Nedmaningen lykkedes ikke. Karlen gik igen. Så sendte præsten bud efter sin embedsbroder, præsten i nabosognet. Han kunne.
- Hvorfor kunne jeg ikke, spurgte præsten.
- Fordi du har begået en synd i din ungdom, der ikke er angret, svarede den  anden præst.
Ingen for sagnforskningen vidste, hvori den synd bestod.

Så spurgte sognepræsten den gamle sagnfortæller, om han vidste det.
-Ja, da han var ung student og fattig, tog han engang for 2 skilling brød. Det var hans ungdomssynd, komdet promte fra Dyvekær.
Nu var sognepræsten blevet interesseret. De talte om forunderlige ting, der
var sket. Blandt andet åskriget. Det lød kun få steder i Danmark. Et sted var lige nedenfor Kvislemark Præstegård, i åen, hvor den bugtede sig svagt
forbi præstegårdsjorden. De gamle havde hørt det. Flere kunne fortælle om
det forfærdelige skrig, der kom fra et ulykkeligt menneske. Ingen havde set
nogen skikkelse.
-Sig mig, ved De, hvor det kom fra, spurgte sognepræsten
Han havde det fra gamle. Hans egen far blev 89 år.
-Den gang den stærke præst manede spøgelset ned, så han et par benklæder og en bluse fare hen ove kirkegården. De forsvandt ud i åen med
et forfærdelig skrig, for ned i åen, fulgte dens løb deres præstegård i Kvislemark. Der udstødte han skriget igen, som flere har hørt, forklarede
Dyvekær. Så gik sognepræsten. Det vat nok ham. der fik mest ud af husbesøget.
Flere skriftlige kilder beretter, at det var pastor Tryde, sognepræst i Kvislemark-Fyrendal 1823 -1861, der klarede nedmaningen for sin embedsbroder.
Der findes andre forklaringer på, hvorfor avlskarlen blev nedmanet. Stine
fortalte mig, at præstefruen var utilfreds med, at sognepræsten havde for vane lørdag aften at gå over i laden for at forberede søndagens prædiken.
Hun overtalte derfor avlskarlen til at tage et lagen over hovedet og optræde
som spøgelse. Da præsten havde fået manet ham halvt ned, gav karlen sig
til kende, men det var for sent. Præsten kunne ikke mane ham helt ned.

Dyvekærs borgerlige navn var Jens Peter Nielsen. Han ejede ejendommen
Kvislemarkvej 49 indtil 1947. Godt et år senere sørgede sognerådet for, at
han kom på alderdomshjemmet. Da han døde et par år efter, blev han fulgt
til graven af næsten hele sognet.
Knud Lambert (C)

Supplerende oplysninger.
Præsten i Marvede var pastor Bründum 1831. Avlskarlen Søren var fra Kvislemark. Skulle have med præstefruen at gøre.
K.O.C


Oldtidsminde
Der skulle efter forlydendende have været et oldtidsminde på marken tilhørende Kvislemarkvej 7, matr. nr. 7a. Gården findes på kort fra 1790.
Den har sidst hørt under Førslevgård, som har afleveret deres arkivalier til
Landsarkivet.
Oldsagskommisionen er forespurgt. Intet haves. Det formodes, at der ikke har været indsendt nogen præsteindberetning

Førslevgård må have vidst, at der har været et oldtidsminde. ???.

Ved overgang til selveje fra Førslevgård findes servitut hvorpå  der står
9/2 1877 Oldtidsminde forbeholdt det offentlige.
Ejer 1877 - 1887 Christen Hansen Jørgensen 

Jeg har undersøgt sagen i 2003. Oldsagskommissionen af 1807 har ikke
modtaget indberetning herom af daværende pastor Bøtcher. Derfor findes
ingen spor.

Talt med Næstved Museum d. 15.02.2010. Der haves intet vedr. omtalte oldtidsminde.
KOC.

Enghaven. (teorier).
I 1920 skriver daværende lærer N.C. Nielsen, Hyllinge, at der for en del år siden ved gravning på Kvislemarksiden i Enghaven fandt en resterne af en
båd, muligvis en udhulet træstamme. Den forsvandt muligvis brændt. Han
omtaler også, at der er fundet spor af en boplads fra den yngre stenalder ved Enghaven. Der må efter hans opfattelse have været en sø med afløb
til Saltø Å.
I "Træk af Hyllinge Sogns Historie" omtaler Poul Stensgaard Hansen, at
Enghaven engang har været Fjord og nævner en boplads i Hyllinge Enghave.
Daværende gdr. Peter Petersen Jensen. Alle tre omtaler, at der er fundet
mange stenalderredskaber på begge sider af skellet i Enghaven.
Kilde: Lærer N. C. Nikelsen, Poul Stensgaard Hansen, begge Hyllinge.

Ovennævnte omtalt i mit foredrag:
"Kvislemark før og nu" d. 4. maj 2010 i Kvislemark Præstegård.
Knud O. Christensen