 |
|
|
 |
|
|
|
|
FORSKELLIGE EMNER.
Vandrepokal for orienteringsløb. K.O.C.
Dirigentklokken fra Tornemark Mejeri 1886 - 1968.
Ejendommelig nok endt på:
Historiens Hus, Ringsted Arkiv.
INDREGISTRERING AF MOTORKØRETØJER SAMT ERHVERVELSE AF
FØRERBEVIS
Indregistrering af motorkøjer fra 1903 - 1919 foregik i Holsteinborg Birkhvortil Kvislemark-Fyrendal sogne hørte til.
Nummerpladerne skulle være hvide med sort skrift, som man selv skulle fremstille. Kendingsbogstavet var E, og løbenumre fra 600 til 699.
Køretøjerne blev ikke synet, men blot fremvist med nummerpladen. Senere
4-cifrede numre fra 4600 til 4999.
Erhvervelse af førerbevis var nemt. Der skulle blot findes en, som havde førerbevis, til at undervise. Udstedelse af førerbeviset forergik også på
Dommerkontoret, hvor underviseren skulle attestere dette.
Efterhånden blev der mere kontrol over såvel registrering som førerbevis.
Dette blev underlagt politiet i Skælskør, hvortil vi hørte.
Pladerne skulle være sorte med hvid påskrift samt en udstrakt hånd med et
øje. Køretøjerne skulle synes af en motorsagkyndig, med diverse attester.
Knallerter med topfart 6o km/t. skulle også indregistreres og erhverves førerbevis dertil
Der blev uddannet kørelærere til undervisningen. Efter en tid og vurdering
skulle eleven aflægge køreprøve for den motorsagkyndig.
Sådan har det været siden.
Se foto nr. 1-2-3-4-5-6.
Foto nr. 1. viser nr.plade og stoplys på biler. Fra omkr. 1932.
Min far, fakrikant Axel Christensen var en alsidig person. Han fabrikerede
alm. cykler og cykler til hjælpemotorer samt lakerede for industrien, bl. a.
for BFC i Skuderløse.
Foto nr 2 - 3 viser samme knallert han selv fremstillede med indbygget tank
i stellet.(Dog kun det ene eksemplar).
Foto nr. 4. En mere almindelig også med forstærket stel.
Foto nr. 5. af hele motoren.
Foto nr. 6. Motorcykle, nr.pladen ses ga´nske svagt.
En lille sjov historie. Vi havde en medarbejder, der var dygtig at tegne og staffere. Han fremstillede nr.pladerne E 4713 også med øjet i hånden.
De var naturligvis ulovlige, men de blev brugt alligevel. En anden medarbejder skulle have indregistreret en motorcykle og lånt pladerne. Da
han kom tilbage havde han på motorkontoret fået samme bogstav og nr.
blot med smallere skrift. Hvorfor vi ikke turde bruge de falske nr. plader
mere.
=======================================================================
BADSHUSET. Kvislemark sogn.
Iflg. Nationalmuseets oplysninger er Badshuset brugt til tørring af afgrøder som hør, malt og korn i Småland.
I folketælling 1787 og 1801 står gmd. Christian Jensen og husmoder
Sidse Pedersdatter som ejer af Badshuset. Havde fået ideen fra en
slægtning i Sverige. Iøvrigt har jeg ikke fundet flere personer, som har
haft disse tørreanlæg under min egnshistorie.
Lovmæssig er den beskrevet m.ht. sikkerhed.
KOC
|
|
|
|
|
Vandrepokal fra Næstved Motorklubs orienteringsløb for biler.
Vundet 28.03.1953. af Knud Christensen med Bent Hedegård Larsen som opservatør. Skulle vindes 3 gange efter hinanden eller 5 gange ialt.
FOTO nr. 1 viser en gammel type
nummerplade og stoplys.
Lidt uden for det aktuelle emne, ses
et emaljeskilt på døren til cykleforretningen for Opel Fahrräder
med en mand og hund.
FOTO nr. 2.
Knallert med indbyget tank i stellet.
Nummerplade på motorcykler og knallerter. E 4713. Man kan ane bagsiden af den bageste firkantede nummerplade.
Der skulle også være en foran.
Foto nr. 3.
Knud på knallert med indbygget tank
fremstilledt af hans far cyklehandler
Axel Christensen.
Foto nr. 4.
Et forstærket stel med BFC motor.
Kunne ikke blive tydeligere, da den sortlakerede motor falder sammen med hækken.
Min fætter Povl Langballe Axelsen
Foto nr. 5.
Således så BFC knallertmotoren ud.
Vi lakerede tank, skærm samt forskelligt tilbør for BFC i Skuderløse
omkring 1951-53.
FOTO nr. 6. Motorcyklen
Man kan lige ane den foreste nummerplade. De begeste var firkantede.
Undertekster vises på folketællinger, som badshus til tørring af afgrøder.
Ikke som Badstue til personer.
Iflg. Ft. 1787. ejer af Badshuset gmd. Christian Jensen - husmoder Sidse Pedersdatter. Denne er brugt til tørring af afgrøder iflg. Nationalmuseets oplysninger.
Betegnelsen BADSTUE er brugt som
badested til personer i byerne.
1
Ft. 1801. ejer af Badshuset gmd. Christian Jensen og husmoder Sidse Pedersdatter. Har været anvendt til tørring af afgrøder iflg. oplysninger
fra Nationalmuseet. Ikke som andre mener til Badstue for personer, som også fandtes på denne tid i byerne.
Tornemark Mejeri.
Kvislemark-Fyrendal kommune.
Dirigenklokken er fra mejeriets 50 års
jubilæum 1886-1936. Nedlagt 1968.
Opevares mærkeligt nok på: Historiens Hus, Ringsted Arkiv,
Underste del af dirigentklokken med
gravering fra Tormemark Mejeri.
Årstallene på dirigentklokken 1886 - 1936.
Gave ved 50-års jubilæet.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|
|