FORSKELLIGE EMNER.

Vandrepokal for  orienteringsløb. K.O.C.

Dirigentklokken fra Tornemark Mejeri  1886 - 1968.

Ejendommelig nok endt på:
Historiens Hus, Ringsted Arkiv.

INDREGISTRERING AF MOTORKØRETØJER SAMT ERHVERVELSE AF 
 FØRERBEVIS

Indregistrering af motorkøjer fra 1903 - 1919 foregik i Holsteinborg Birkhvortil Kvislemark-Fyrendal sogne hørte til.

Nummerpladerne skulle være hvide med sort skrift, som man selv skulle fremstille. Kendingsbogstavet var E, og løbenumre fra 600 til 699.
Køretøjerne blev ikke synet, men blot fremvist med nummerpladen. Senere
4-cifrede numre fra 4600 til 4999.

Erhvervelse af førerbevis var nemt. Der skulle blot findes en, som havde førerbevis, til at undervise. Udstedelse af førerbeviset forergik også på
Dommerkontoret, hvor underviseren skulle attestere dette.

Efterhånden blev der mere kontrol over såvel registrering som førerbevis. 
Dette blev underlagt politiet i Skælskør, hvortil vi hørte.

Pladerne skulle være sorte med hvid påskrift samt en udstrakt hånd med et
øje. Køretøjerne skulle synes af en motorsagkyndig, med diverse attester.

Knallerter med topfart 6o km/t. skulle også indregistreres og erhverves førerbevis dertil

Der blev uddannet kørelærere til undervisningen. Efter en tid og vurdering
skulle eleven aflægge køreprøve for den motorsagkyndig.
Sådan har det været siden.

Se foto nr. 1-2-3-4-5-6.

Foto nr. 1. viser nr.plade og stoplys på biler. Fra omkr. 1932.

Min far, fakrikant Axel Christensen  var en alsidig person. Han fabrikerede
alm. cykler og cykler til hjælpemotorer samt lakerede for industrien, bl. a.
for BFC i Skuderløse.

Foto nr 2 - 3 viser samme knallert han selv fremstillede med indbygget tank
i stellet.(Dog kun det ene eksemplar).
Foto nr. 4. En mere almindelig også med forstærket stel.
Foto nr. 5. af hele motoren. 
Foto nr. 6. Motorcykle, nr.pladen ses ga´nske svagt.

En lille sjov historie. Vi havde en medarbejder, der var dygtig at tegne og staffere. Han fremstillede nr.pladerne E 4713 også med øjet i hånden.

De var naturligvis ulovlige, men de blev brugt alligevel. En anden medarbejder skulle have indregistreret en motorcykle og lånt pladerne. Da

han kom tilbage havde han på motorkontoret fået samme bogstav og nr.
blot med smallere skrift. Hvorfor vi ikke turde bruge de falske nr. plader
mere.
=======================================================================

BADSHUSET. Kvislemark sogn.
Iflg. Nationalmuseets oplysninger er Badshuset brugt til tørring af afgrøder som hør, malt og korn i Småland.
I folketælling 1787 og 1801 står gmd. Christian Jensen og husmoder
Sidse Pedersdatter som ejer af Badshuset. Havde fået ideen fra en
slægtning i Sverige. Iøvrigt har jeg ikke fundet flere personer, som har
haft disse tørreanlæg under min egnshistorie.
Lovmæssig er den beskrevet m.ht. sikkerhed.

KOC

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.06 | 20:39
SMEDE - CYKLER m.v. har modtaget 4
09.06 | 20:32
Landsbyen Kvislemark har modtaget 2
13.04 | 14:49
Foto af Gårde og Hu har modtaget 3
13.03 | 22:29
FÆSTEPROTOKOL. har modtaget 3
Du kan lide denne side
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!