Fyrendal Teglværk, Lungen - Tornemark
.
Blev nedlagt i 1825, da det var et moseområde, med
vanskelighed at opgrave leret.
Kaldet Teglsømarken. Kan ses på KMS historiske kort.
Kvislemark Sogn. Fyrendal Teglværk.
Man ville derfor oprette et nyt på Fyrendal Hovedgårds
Taxt i Brandholt, hvor godset havde fæstelodder. Ved udskiftningen i Kvislemark, blev der senere opført fæstehusmandsbrug.Ved undersøgelse af tidens store agent H.H. Dithmar,,blev der konstateretet lerforekomster i 1832. Der blevpå hans vurdering opført bygninger, ovne, og hvad derellers hørte til øst for området. Med mandskab på 15-20 personer.
Kilde: Industriens Historie i Danmark, III, 1820-1870.
Bygninger samt bolig til teglmesteren blev opført syd for lodderne.
Familien Møllers tid på teglværket.
I 1864 kom Kristen Møller til egnen med nogle heste fra en større gård på Ærø. De skulle opstaldes på Holsteinborg, da man frygtede, at tyskerne ville bruge dem til den daværende krig.
Da Ludvig Holstein erfarede, at Krisen Møller havde arbejdet på teglværker, blev han antaget som bestyrer, senere tilbud at forpagte det. Samtidig forpagtede han Teglbrændergården, der lå i umiddelbar nærhed nord for Tornemark. Han giftede sig med Rosaline Jacobsen, hvis forældre var tømrer Jaco Nielsen og Marie Pedersdatter.
Efter den gamle teglbrænders død overtog sønnen Urban Møller gård og teglværk, som han frikøbte. Han giftede sig med Anna Jørgensen gårdmandsdatter fra Nøddeholt i Skafterup.
Urban drev teglværket fra 1907-1917,men ophørte da
ovnene var nedslidte.
Bagerm. Laur. Hansen og gdr. sognerådsfmd. Henrik Olsen tilbød at købe det. De kunne ikke blive enige med Urban Møller om prisen, og han ville være direktør. Ej heller ville han ikke gå med til fornyelse af materiellet f.eks. tipvogne.
Kilde: bagerm. Laur. Hansens søn Henning. d.01-03.2008,¨.
Tørveproduktion i Rude.
Foruden tørveskæret i 1700-tallet begyndte godset at se efter tørv andre steder. Man havde sikkert en ide om, at der blev knaphed på brændsel ved den foretående krig.
Derfor denne autentiske beretning. Mosen blev tømt for vand med en pumpe drevet af en traktor. Efterfølgende blev tørvemuldet gravet op med en stor kran, og fyldt i en stor beholder, således at vandet kunne løbe af. Fra denne fyldter tørvemassen i "Jumper", vogne med u-formet bund. Under kørsel til tørrepladserne blev massen æltet med et system, der fra hjulene trak nogle grabber rundt i vognene.
På tørrepladserne lå nogle trærammer på ca 2x 1½ m.
Disse var inddelt i rum på en tørvs størrelse. Her lå de til tørring, og efter at have været vendt nogle gange, blev de stablet i Røjler på 1½ m. højde. Derefter var de klar til salg. To døtre af skovkusk Henrik Larsen, Sterrede, Karen og Henriette hjalp med at stable tørvene i røjler.
Kilder: Hans C, Larsen, Rude (c)
og Knud O. Christensen, Kvislemark.