KORT 1790 og beskrivelse af navne - gårde m.v.

Velkommen til Egnshistorie Kvislemark Sogn.
Læs mere under www.knud-olfert.dk 

bl.a. Bispevisitatser

Jeg er født 1933 opvokset i Kvislemark og rejste derfra 1989.

Sognet har også i denne periode undergået en forandring.  
 
Der var Gårde og Husmandssteder samt Arbejdsfolk. Kirke, Præstegård, Skole  og Forsamlingshus, Husflidsskole samt en periode vandreherberg i præstegården.

Af fællesaktiviteter med Fyrendal sogn var der: Gymnastik, fodbold, håndbold og
badmington samt husgerning. Landboforening. KFUM spejdere findes endnu.

Håndværk og Handel:                                                                 

Der har været:
Kro, Høker, Brugsforening, Købmand, Smedie, Murer, Tømrer, Mekaniler,    
Røgeri. Skomager, Cykle- og Knallerthandel. 

Industri: Teglværk (Brandholt), Fabrikation en gros og detail af cykler. Lakering
af cykler samt industiartikler, Fabrikation og salg af Skindtøj m.v.
                                                            
Fra de nærmeste byer kom vogne med slagtervarer, gartnervarer, brød og mælk
samt fisk. Ikke at forglemme uldjyder, bogsælgere samt skærslippere.
SE UNDER HANDEL og HÅNDVÆRK,

Alt over en længere periode. Nu er der kun 4-5 landbrug tilbage, de fleste
huse er beboet med pensionister og folk med udenbys arbejde.

Kirke, Præstegård og Forsamlingshus og Anlæg findes stadig.
 
Ved beøg i Kvislemark ultimo juli 2008 konstaterede jeg, at den sidste rest af
teglværket, et skur, er nedrevet. Det var også mere eller mindre faldefærdigt. K.O.C. 

Gadejord.
Arealet omkring gadekæret var gadejord.
Der fandtes også gadejord andre steder i byen med tilknytning til vådområder.

Til bystævne er der ikke fundet nogen beviser. Det antages, at våbenhuset blev
brugt dertil, idet der var murede bænke på hver side. Degnen brugte sikkert
det til kristendomskundskab for de unge mennesker.
Der taltes om at opføre et forsamlingshus i 1891. Da der ikke var noget egnet
areal, besluttedes at købe en lod jord af skomager Ole Hansen Væger på Kv 19, matr. 22a.



*******************************************************************************************************
SAMFÆRDSEL mellem nærliggende sogne:
Dagvogn - Postvæsen - Jernbane - Rutebil - Vognmand er
beskrevet. Vil blive udbygget. Se foto under Samfærdsel
her på siden.
K.O.C.
******************************************************************************************************
Læs mere udførlig tekst om egnshistorien, bl.a. kirkens
inventar og kalkmalerier. Brand- og Sognefogeder m.v. samt  
Gadekæret på: 
www.knud-olfert.dk.
===============================================================
OBS - OBS - OBS.
Link til HJEMMESIDE:  www.historisch.dk/skafterup

Skafterup, Fyrendal Sogn er kommet på nettet, med en meget udførlig beskrivelse.
=========================================================================

Billeder vedr. Besættelsen 1940-1945. og Brandmyndighed findes

under ANDRE AKTIVITETER.

Det var ikke meget man hørte om lokale tiltag under besættelsen. 
Vi skulle havde mørklægningsgardiner for vinduerne, cyklelygter og de få biler
der måtte køre skulle afskærmes med smal åbning til lys.
Vi fik rationeringsmærker til madvarer, legitimationskort, og der blev indført
udgangsforbud efter kl. 21. Politiet så vi ikke noget til. Jeg har fået oplyse, at
vore daværende landbetjent i Rude ikke viste sig i uniform. Han var heldig ikke
at være på Politistationen i Skælskør, da tyskene nedlagde den. Derfor kunne
han leve et skjult liv, men stadig lønnet af staten. Så vidt jeg ved, havde han et
uofficielt job på Rude Posthus
Så der kunne foregå noget sortbørshandel. Landmændene slagtede og solgte
kød, høns og æg eller byttede sig til noge andet. 
Min far der var cykelhandler, måtte rationere dæk, slanger m.v. Vi fik en del
varer fra købmænd i Sandved mod at isandsætter deres budcykler med nye dæk, slanger, kæder m.v.
Der var også vareknaphed i Brugsen. Man skulle være der på et heldigt tidspunk,
hvor andre fik mangelvarer.

Oplysning om mobilisering af civilforsvaret. Meddelelser opsat i Brugsen.
Se under ANDRE AKTIVITETER.

Pastor Lambert-Jensen husede undertiden eftersøgte modstandsfolk. En del illegale blade blev i en mælkejunge nedgravet i præstegårdshaven. 
Et forsøg på at finde den med metaldetektor i 2008 gav intet
resultat. Den har ligget der i omkr. 70 år.
Jeg ved nogenlunde hvor det er. KOC

                                                                                                                                        
Copyrigth (C) på tekst og billeder
Knud O. Christensen
april 2008

Bekendtgørelse af lov om ophavsret.
LOVBEKENDTGØRELSE NR. 763 AF 30. JUNI 2006.

§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden,
før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller
offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år forløbet eftr udgangen af dette år,
hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.


 

Kvislemarks historie i store træk.

Læs mere under: www.knud-olfert.dk  Præstegården. (Bispevisitatser).

Kvislemark by og omegn udgør et sogn, der tillige med Fyrendal sogn dannede Kvislemark-Fyrendal kommune. Omkr. 1977 sammenlagt med
Fuglebjerg kommune og 2007 under Næstved storkommune.

Sognet består af: Kvislemark by, Kvislemark Mark, Præstemarken, Nybrovej, Agervej og Brandholtvej.

Vejenes navne: Kvislemarkvej 44 husstande, Hindholmvej 20 husstande, Brandholtvej 14 husstande, Nybrovej 1 husstand samt Agervej 5 husstande.
Agervej m. 5 husstande.

Kvislemark omtales i Roskildebispens jordebog 1370. Nævnes under Skovkloster 1326. Den oprindelige kirke kan skrives tilbage til 1150. Væbner Hans Portmand nævnes 1405 som boende i sognets sydøstlige hjørne, vor Møllerenden løber
sammen med Saltø Å.

Stednavnet Quislemarke 1370-80 er udledt af ordet "kwisel", forgrening af vandløb på mark og i skov.                         

Brenholtt 1852 af ordene "brændt, holt", den lille brændt skov. Skovkloster havde oldensvin gående, da det var egetræer.  Efterhånden blev træerne fældet og brugt til tømmer.

Ved greverne Holsteins overtagelse blev området udlagt til Fuirendal Hovedgårds
Taxt. Efterfølgende blev der bygget fæstehusmandsbrug. Senere selveje.
Bønderne har været underlagt flere forskellige herremænd som fæstere. En del håndværkere fra 1707-1845 er fundet i kirkebøger og folketællinger samt egne
oplysninger.
K.O.C.  
========================================================================

Byen Kvislemark fik sit navn hvor Møllerenden løber sammen med Saltø Å.