Adel og bønder

HERREGÅRDE, KLOSTER, UNIVERSITET, PRÆSTEGÅRD/FORPAGTERE og BØNDER i SOGNET

Vindinge (Fyrendal), Holsteinborg og Førslevgård havde i 1790 og 1804 omkr.16 fæstegårde i sognet. Førslevgårds besiddelser var i den nordlige del af byen. Endvidere havde Universitetet en af gårdene med fæster.
Skovklosters gårdes beliggenhed ikke fundet
KLIK for billeder.

Præsteembedet blev 1647 flyttet fra Vindinge til Kvislemark (læs Præsegården i Kirke og Skole). Kvislemark blev derfor hovedsognet. Kvislemark sogn har været delt mellem forskellige godser: Skovkloster, Harrestedgård, Universitetet, Saltø, Førslevgård, Vindinge, Fyrendal og Holsteinborg.

SCT. PEDERS KLOSTER – SKOVKLOSTER (Herluftsholm).
Baggrunden for Skovklosters besiddelser i Kvislemark sogn.
Sammen med Peter Bodilsen grunlagde Biskop Eskild 1135 det Benediktinerkloster i Næstved, som siden bliver Skovkloster (Herlufsholm). Et af Danmarks rigeste klostre. I det hele taget gør Eskild meget ud af at få reformbevægelserne til Danmark. 1144 får han sin ven Bernhard Clairvaux til at sende munke fra hans egen reformorden, cistercienserne (“Hvidebrødrerne” efter farven på deres munkekutter, til Danmark.

Stormanden Peter Bodilsen, hans mor og brødre skænkede 1135 deres Gods i Næstved, til oprettelse af et Benediktinerkloster.
Erik Lam gav 1140 det nye kloster omfattende privilegier, det ældste i Danmark bevarede kongebrev .Dette og de øvriger rester af klosterarkivet opbeares i et særligt arkivrum på Herlufsholm, den skole som Herluf Trolle og Birgitte Gøye ved magtskiftet med kronen 1560 af klostergodset. Foruden en stor dokumentsamling rummer Herlufholmsarkivet desuden det mest middelalderlige regnskabsrække.
Kilde: Hans Jørgen Helms – Næsve Sct. Peders Kloster – Skovkloster. (Herlufsholm).

Skovkloster Kvislemark(1326-1500) Quislemarke Ø. Flakkebjerg H., Sorø Amt.

Når der i nedennævnte er skrevet Gods i Kvislemark, betyder det jord.. KOC
I 1478 ejede Skovkloster 8 gårde byen, alle med fæstebønders navne opgivet. Hr.Karl Pedersen (Saltensee) til Harrestedgård testamenterede Næstved Kloster ½ mark jord i skyld i Gunderslev, men efter hans død sluttede enken Elseff overenskomst med Klostre om, at hun skulle beholde Godset i Gunderslev mod at overlade Klostret sine børns Gods i Kvislemark (1326). Man skulle tro, denne ordning måtte mishage børnene; men det synes dog ikke at være tilfældet, i hvert fald skænkede en af dem, Hr. Jacob Karlsen, Klostret hele skoven vestfor Kvislemark “til frelse for sin sjæl” (1344)
Da Godset i Kvislemark jo skulle erstatte Klostret ½ mark skyldjord i Gunderslev, skulle man formode, at dets Gods i Kvislemark også udgjorde ½ mark skyldjord. I virkeligheden var det dog nok omfattet, eftersom det i 1448-81 yder 10 á 12 pd. korn m. m. i landgilde, hvad der ville være påfaldende meget af ½ mark skyldjord. Måske har Fru Elseff måtte betale dyrt for at få Klostret til at opgive Godset i Gunderslev, eller muligvis har Klostret i tiden mell. 1326 og 1448 erhvervet Gods i Kvislemark, som ikke omtales i gavebogen. I året 1448 bestod Klostrets Gods i Kvislemark af hele 7 gårde, som abbed Jens Brok den 1. november bortlejede til Hr. Karl Markmand til Harrestedgård (Hylinge S.), idet han dog efter sædvane forbeholdt Klostrets Bispetiende af Godset. Ret til at hugge i skoven og ret til at kræve oldengæld af alle udenfor Godset, som Klostret måtte tillade at holde svin på olden i Kvislemark skov.
Skoven hvor Fyrendal Gods senere opførte fæstehusmandssteder, kaldet Brandholt). KOC.

Forpagtningsbrevet har følgende ordlyd. “Vi broder Jens, abbed i St. Peders Kloster i Næstved, og konventet sam-mesteds har lejet velbyrdige Hr. Karl Markmand, Ridder, af Harrested, i hans og hans husfrue Gydes dage, så længe hun sidder viduæ (enke) 7 gårde i Kvislemark med al tillæggelse uden vor bispetiende og andre åndelige sager med sådant vilkår, at han skal give os til landgilde 10 pd. ordiei (byg) godt korn inden Køthermøsse (Kyndelmisse), den 2. februar, bygge og bedre Godset efter sin magt og være Klostret til hjælp med ord og gerning, når han tilsiges. Vi skal selv have magt til at hugge i skoven (til) husbygning og hvad der os behov gøres, og nyde vor oldengæld af andre vore tjenere, hvem vi lover på at drive uden de på bolig bor (af andre fæstebønder, uden for Kvislemark Gods som vi tilllader at drive svin på olden i Kvislemark skov). Item må han ej bortleje eller afhænde Godset uden vor vilje,, ikke hugge vor skov eller sælge eller lade hugge uden de, på bolig bor, til deres bygning og ildebrand. Holdes ej fornævn-te vilkår, kan vi tage Godset igen uden Landstings og Herredstings Dele (Rettergang) eller nogen anden Herredstingen- Sigilla nostra Datum “Skowcloster die ommium sanctorum.
På abbed Jeips tid var der 7 gårde i Kvislemark i årene 1476-78 bortfæstet til 7 fæstebønder, der tilsammen skulle yde 10 pd. byg – ligesom Hr. Karl Markmand – og desuden 3 tdr. havre i tiende. Det lykkes dem også så nogenlunde at præsteredisse ydelser, men et par gange betaler de for lidt, bl.a. i 1478, da de kun drev det til 9 pd. byg. Klostret har så åbenbart besluttet at få mere ud af gårdene ved at dele nogle af dem, thi 1479 ses de at være bortfæstet til 8 og i 1480 og 81 til 9 bønder med det gunstige resultat, at landgilden drives op på 12½ pd. byg, foruden at der ydes en mængde små afgifter i form af Penge, Høns, Lam, Gæs m.v. Nedenfor anføres til sammenligning regnskaberne for 1478 – 79.

QUISLEMARKE (1478).
Jens Nielsen: 1½ pd. byg. 4 skp. havre
Per Jensen: 2 pd. byg, 1 ørtug (byg), 6 skp. havre.
Laurits Madsen: 1½ pd. byg, ½ td. havre.
Per Boesen: 3½ pd.byg, 6 skp. havre
Anders Jonsen – Lasse Jeipsen – Anders Person: Havde intet svaret til Skolvkloster.

På regnskabet for 1479 er der tre bønder, det intet havde betalt det foregående år, forsvundet, og fire nye kommet til:
Jens Nielsen: 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 skl. grot,2 pd. byg, 4 skp. havre.
Per Jensen Gamle: 18 grot, 1 lam. 1 gås, 4 høns, 4 skp. havre, 2 pd. byg.
Laurits Madsen: 1 lam, 1 gås, 1½ pd. byg, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 6 grot, lærred for 6 grot.
Lasse Persen: 1 ørtug byg, 1 skp. havre af den øde jord.
Oleff Madsen: 1 pd. byg, 2 skp. havre.
Per Boesen: 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 skl. grot, 3 pd. byg, 1 td. havre.
Per Persen: 4 høns, 1 pd. byg, 2 skp. havre, 1 skl. grot.
Unge Per Jensen: 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1½ pd. byg, 3 skp. havre, lærred for 18 grot.

KLIK her for at se regnskabet,

Unægtelig et fremskridt i sammenligning med de foregående år!. Klostrets samlede udbytte af gårdene i Kvislemark i de 13 år 1467-72, 74-75, 77-81 var143 pd. byg, 20 tdr. og 4 skp. havre, 72 høns, 14 lam, 12 gæs, 17 mark og 6 skilling.
Visse divergenser med naboer angående omfanget af Skovklosters jordtilliggende i Kvislemark afgøres på Flakkebjerg Herredsting, der i 1485 forkynder, “at en jord som ligger på Quislemarks Fang (= fælles græsmark alle må benytte). Aspenborg Høfd (= smalt stendige). Birkeskifte hører til Skovklosters gård dersteds og 1496: ” En twigge ørtug jord (2 ørtug skyldjord) som på Lasse Persen i værge haver Quislemarke, og giver 12 skp. byg, og 1 skp. havre i bispetiende, haver været uillet i 40 år.

Beskrivelse af Abbed Jeips.
Abbed Jeip (Jeiop, Jacobus), berømt for sine regnskaber, der nævnes mangfoldige gange i denne bog, er muligvis blevet Abbed ved klosterreformen i1458, men antræffes ikke før den 28. januar 1464, da han udlejede en af Skov-klosers gårde til Willum Sort. Siden forekommer hans navn hyppigt i dokumenter i anledning af retssager og ejen-domshandeler, et pavebrev af 15. marts 1489 viser, at han har forsøgt at forsøgt at forbedre Klostrets indtægter vedat ansøge Paven om 30 års aflad på 8 festdage, men kun fik 10 års aflad på 2 festdage. Han har utvivlsomt været en dygtig og energisk Abbed, men absolut ikke af den type man ville vente at finde umiddelbart efter en åndeligreform af klostret. Han ses udelukkende optaget af materille interesser og vil ikke have klostret optaget i Bursfelter-Kongrationen,hvorfra reformbevægelsen var udgået. Det indtryk, man får af Klostret i hans Abbedtid, er overmåde versligt, og han generede sik ikke for at overtræde hyppigt indskærpede kirkelige bestemmelser. Han døde den 24. august 1482 ifølge Nekrologiet.
Den 25. april 1562 bortskiftede Kronen Klostrets Gods i Kvislemark til Roskilde Domkapitel.
Kilde: Hans Jørgen Helms – Næstved St. Peders Kloster – side 493-495.

I folketælling 1787 Kvislemark Sogn er nævnt en fæstebonde på Universitets Bondens Lod. Min undersøgelse har vist følgende: Da Kronen i 1562 bortskiftede Klostrets Gods i Kvislemark til Roskilde Domkapitel er dette blevet bortforpagtet til Harrestedgård. På kort fra 1790 står det som Universitets Bondens Lod.
Knud O. Christensen – KOC

VINDINGE.
Udover væbner Hans Portmand nævnes i 1401 som boende på en gård på Kvislemark Mark og i 1488 nævnes Lars Poulsen af Kvislemark, findes der ikke noget om i Kvislemark sogn.
! 1634 solgte Roskilde Domkapitel støresteparten af Vindinge til Hans Ulrik Gyldenløve. Efterfølgende overtog Gunde Rosenkrantz Vindinge i 1645.
Man var begyndt at lægge Vindinge under godset, hvilket fæstebønderne ikke var glade for. Gunde R. ville også gerne have præstegårdsjorden i Vindinge hvorfor han mageskiftede med pastor Klyne i 1647, hvorved Kvislemark blev hovedsognet.

FUIRENDAL.
I 1663 solgtes Vindinge til Margrethe Fuiren. En slægtning Diderik Fuiren blev i 1667 ejer af godset. Chr. d.V. optog han i Friher-restanden og Fuirendal ophøjet til Baroni.

HOLSTEINBORG – FUIRENDAL
Fr.d.IV overtog i 1700 baroniet som lystslot, men overdrog det samme år til ungdomsvennen Ulrik Adolf Holstein, deri 1707 erhvervede Trolholm og Snedinge, Sannem Med Fuirendal blev Grevskabet Holsteinborg oprettet. Trolholm fik navnet Holsteinborg og Fyrendal beholdt navnet.
KOC: uddrag af: Fra Winninge til Fuirendal v. tandlæge Knud Danilsen, Fuglebjerg.

Frederik IV´s Lægdsrulleinddeling over
National Land-Infanterie District udi
Sjælland 1724.
Søndre Sjælandske Regimente med 209 soldater i de Østre Flakkebjerg Herreder.
I Kvislemark sogn i Østre Flakkebjerg Herre skulle følgende bønder under Holsteinbrg Sogn stillle med en soldat :(Kompagni no.42 Knud Nielsen).
Navn: fæster: Knud Nielsen før 1719.
HARTKORN: 7 tdr. 5 skp. 3 fd. 2 alb.

Skifteprotokol Holsteinborg Gods 1707 – 1728.
Kvislemark sogn.
dato 5.3.1701. afdøde Niels Andersen Mørk, enke Anne Mogensdatter: arvinger afdødes søskende: Karen Andersdatter, Ellen Andersdatter, Niels Mørk, Odense.
dato 30.11.1718. afd. Hans Pedersen, enke Bodil Hansdatter: lavværge Knud Nielsen arvinger afdødes børn: Hans Hansen 10 år, Johanne Hansdatter 14 år, formynder Niels Olsen, Kvislemark.
dato 3.6.1719, afd. Anna Pedersdatter, enkemd. Niels Ollesen, arvinger afd. børn: Oluf Nielsen 22 år, ette Nielsdatter 24 år, Ellen Nielsdatter 20 år, Karen Nielsdatter 14 år.
dato 12.2.1720. afd. Boedel Hansdatter, tidligere mand Hans Pedersen, arvinger afd. børn: Hans Hansen 11 år, Johanne Hansdatter 15 år.
dato 20.2.1720. afd. Kirsten Frederisdatter, enkemd. Peder Hansen, arvinger afd. børn: Hans Pederesn 24 år, Margrethe Pedersdatter 18 år, Søren Pedersen 20 år, Anders Pedersen 15 år
dato 8.12.1720. afd. Bente Mickelsdatter, enkemd. Hans Ollesen, arvingers afd. børn: Mette Hansdatter 16 år, Karen Hansdatter 14 år, Dorthe Hansdatter 9 år.
dato 6.6.1720. afd. Søren Laursen, enke Karen Christensdatter, hendes lavværge Jacob Larsen, arvinger afd. børn: Niels Jacobsen 16 år, Søren Jacobsen 12 år hos stedfar Christen Hemmingsen, formynder Anders Larsen.
dato 30.03.1727. afd. Mickel Sørensen, enke Karen Jensdatter, hendes lavværge Knud Nielsen, afd. arvinger: Jens Mickelsen 10 åt, Hans Mickelsen 6 år. Karen Mickelsdatter 17 uger.
dato 29.4.1728. afd. Hans Pedersen, enke Johanne Sørensdatter, hendes værge Anders Hansen. arvinger afd. børn: Anne Hansdatter 15 år, Hans Hansen 12 år tjener hos Hans Nielsen, formynder Hans Nielsen.
dato 2.4.17298. afd. Søren Nielsen, enke Sidse Pedersdatter, lavværge Anders Hansen, arvinger afd, børn: Niels Sørensen 27 år, Peder Sørensen 24 år, Anne Sørensdatter 33 år, Johanne Sørensdatter 13 år, formynder Knud Nielsen.

STORLANDBRUG UNDER OMFORANDRING
Fuirendal
Fuirendal er beliggende i Fuirendal sogn, Østre Flakkebjerg herred, mellem Nædtved og Skælskør. Baroniet Fuirendal blev 1766 oprettet for den borgerlige familie Fuiren og i 1700 overdraget til U. A. Holstein, der 1708 lod det indgå i grevskabet Holstein- borg, som det siden har haft fælles ejer med. Hovedbygningningen udgør et uregelmæssigt , T-formet anlæg i forbindelsen med kirken. Anlægget er påbegyndet 1610 og afgrænser mod syd-øst det store gårdsrum, der på de tre andre sider er afgrænset af trefløjede ladegårdsanlæg opført 1680-95.
Fuirendal hovedgårdstakst udgjorde 108 thk., hvoraf de 6 thk. var skov og 15 td. blev drevet under godset. Til gården henlå tienderne af Fuirendal, Kvislemark, Marvede og Hårslev sogne, ialt 116 thk.
Godset udgjorde 624 thk. og bestod af 89 gårde og 49 huse i Holsteinborg, Fuirendal, Hårslev, Marvede og Kvislemark, Hyllested og Krummerup sogne.
Godset var velarronderet, idet alt lå mindre end 3/4 mil fra hovedgården.
Inden indførelsen af kobbelbrug var hovedgårdsmarkerne inddelt i otte marker, der blev besået med rug, to gange byg og hav-re, hvorefter marken hvilede i fire år. Ved forpagtningskontrakten af 1785 blev forpagteren L. J. Grandjean pålagt inden 1789 atindrette markerne i 11 kobler, der skulle drives i fem år med hvede, rug, to gange byg og havre efterfulgt af hvidkløver. Efterbrakning lå marken til høslet i to år og til fælled i tre år. De 11 marker havde et areal å¨447 td. land foruden fem eghaver på 224 td. land. I hoverireglementet fra 1770 opgives den samlede udsæd 230-240 td. af alle slags, høsletten til 600-700 læs og tiender-ne til 360 td. De opgivelser der findes i forpagtningskontrakterne er dog nogel lavere: udsæden af rug er da 6o td. byg, 100 td. og havre 30 td., mens engslettetn angives til 400 læs. Da jorden er bortforpagtet, er der ingen oplysniger om indavlen. Hollænde-riet har omfattet 130-140 køer.

Af godsets 89 bøndergårde gjorde 70 hoveri . I hoveriforeningen af 1792 havde hver hovbonde 5 skp. land i hver mark og eng-slet af ialt 3½ td. land. Det i hoveriforeningen bestemte hoveri udgjorde 64 spanddage og 233 gangdage, der i 1797 i forbuíndelsemed ændringer i forpagtningsbetingelserne blev nedsat til 61 spanddage og 163 gangdage mod betaling af 10-12 rd. årligt pr. gård. Ved forpagtningens fornyelse i 1803 bortfaldt avlingshoveriet og det sidste hoveri blev afløst i 1812. I afløsningssum betaltes 38 rd. årligt stigende 40 rd. fra 1808 bortset fra Kvislemark, der betalte 32 rd.
Forvalter W Klüver blev i 1795 ansat som forvalter for hele grevskabet.

Forvalteren.
Forvalterne udgjorde sammen med forpagtere, birkedommere, præster og møllere et socialt mellemlag i landdistrikterne. Sel vom de ikke kom fra bondstanden, havde de fleste haft tilknytning til bondedsamfundet. Mod slutningen af århundredet bliver juri-disk uddannede medre almindelige , hvilket skyldes, at forvalteren i stigende omfang fik administrative opgaver og hyppigt be-klædte birkeskriver eller birkedommer, hvad der naturligvis stlllede krv tiom elementær juridisk færdigheder. Forvalteren var denhøjest lønnede af gårdens betjente. Han fik to-tre gange mere den andre fogeder foruden bolig, heste og foder til sine dyr. Forvalteren var godsejerens befuldmægtigede ved godsets drift. I denne egenskab udfærdigede han koncepter til forpagtnings-kontrakter og forhandlede om køb og sallg af ejendom. Han havde ikke blot opsyn med den daglige drift, med var også ansvar-lig for den mere langsigtede planlægning. I denne egenskab ses han gentagne gange i brevmaterialet fremsætte forslag til drifts-ændringer. Arbejdet må overvejende betagnes som skrivebordsarbejde. Han ved ikke slev i marken, men havde undrfogedertil dette. Derimod måtte han ud, når der skulle foratages besigtigelse i forbindelse med udskiftning og i andre tilfælde, der vedrørte i overordnet forstand eller involverede andre godsejere eller offentlige myndighede.
Uddrag af indledningen i Storlandbrug under omformning.

W. Klüvers breve.
2.6.1789. Kvislemark. Byen bestaar som naadigst beikendt af 4 særskildte lods eiere, Fuirendahl, Førslev, universitetet og præstegaarden. Fuirendahl har 10 hoverie giørende bønder og enhver hartkorn 5 td 4 skp samt een hoverie frie, der har 3 td 4 skp 2 alb. Naar det altsaa måtte finde det høj grevelige Herskabs naadigste biefald at giøre forandring, indstilles det underdanigstat hver lods eier maatte udskiftes, og enten3 eller 4 gaarde her af godset maatte ansøges needlagt. Ved at needlægge 3 gaarde fik hver beboere 7.2.2. 1/4 hartkorn som endda ringe nok, men ved at needlægge 4 kom hver i brug af 8.2.3.1 4/7, som efter min underdanigste skiønsomhed var meere passende, men hvorom dog icke kand giøres nogen fuldkommen bestemmelse,førend jorderne til byen ere opaalte, og det ses, hvad jord byen har. Om een eller 2de gaarde ved denne leilighed maatter udfløttes, vi icke saa nøie og før opmaalingen er skedt og planen lagt kunne bestemmes; men efter anseende vil udfløtnint blive en følge, da byens jorder gaar nesten ned til Marvede præstegaard og henimod Aggerup bye, efter øyemaal 1½ fierding vei fra byen. Den noget vandskelighed, som formedelst hoved markd jordernes inddeeling paa det nu havende antal hoverie bønder ville møde maatte efter tid og leilighed søges rettet ved at ansette andre til hoverie, som derfor er frie, endskiønt at Fuirendall har overflødi-ge hoverie bønder at regne imod andre hovedgaarde her.
Den hoverie frie bonde Mads Nielsen i Quislemk. som blev friegivet i aaret 1784, er til nogen hindring, men om han endog icke kand bringes til at forrette hoverie, saa maatte dog gaarden tillægges lige hartkorn med de andre, og han af det mere svare ho-verie penge. Det som er grunden for denne min underdanigste forrestilling er; at bonden har for lidet jord under bedrift, at det icke kand forrebygges, at Førslev gods og andre underfælledskabet fører sig dette godses jorder til fordeel; at al hindring for
vand uleedning, hvortil jorden mangfoldíg trænger, er lagt i veien ved dette fælledskab, hvorved alle under Fiurendall finder deres reigning; Fiurendall har nogle meget slette beboere og 3 á 4 gaarde er af slet bygning, saasom Søren Fyens, Jens Nielsen,
Niels Jensens og den nye fæster Rasmus Larsen, hvortil icke kand indauvles sæd uden en hoved reparation og istansettelse og nogle slette beboeres aarlige underholdning som hidindtil med alt, hvad de bruger, blev undgaaet. Icke unden bondefoge-den Christen Jostsen og den hoverie frie Mads Nielsen, der vist icke heller er til de andres opkomst, har selv vaarsæd at besaae
jorden med. De andre ni har icke en skippe. I mange aar vil det naadigst kunne befindes, at denne byes beboere aarligt harfaaet anseelig bygnings hielp, forstærkning af bester, sæde og fødekorn, icke everet landgilde, ej betalt skatter og enda er gaardene for endeel forfalden, besætning, gaarde, opauvlings redskaberne maadelig og utilstrækkelig og tilstanden slet, og hvortil som grund for det foranførte efter min underdanigste skiønsomhed icke er usandsynlig tillige med den bonden sig indprentede tanke: at alt sligt bør hans hærskab give og eftergive ham saalænge han lever.

9.6.1789. Formedelst de mangfoldige gaarders indvendige mark grøfter og at samme icke nogensteds i ledstederne ere ograve-de, staae grøfterne i sær ved den i nogen tid vedholdte reign mange steder fukde af vand, der foruden skade paa grøfte volde-ne foraarsager, at ledstederne icke uden med større vandskelighed kand passeres.

30.6.1789. Som naadigst bekiendt har 2de Quislemk. bønder nemlig Christen Jostsen og Mads Nielsen 7.7.2. hartkorn Fuirendahls
hoved gaarda taxe i brug. Ved byens udskiftning indstilles der underdanigst, om samme icke maate for sig selv udlægges, hvortil endog på til gaarens enghauge gives lejlighed,endskiønt det icke er der den bedste jord art, thi fant dit høy grevelige Herrkab da i tiden for godt at lægge denne jord til hoved gaardens marker, kunne det skee, hvortil i andetnfald af lejlighed var betaget.
Greven mener, at Rtk. vil kræve et eller to huse opbygget for hver gaard der nedlægges, men da der kun er fem huse i Quislemk
mener Klüver icke, at det vil være nogen ulempe. Naar undtages det smaae hoverie, som tid efter anden kand indskrænkes, saa vil godsets tilbageblivende 70 hoverie giørende bønder med hoverie arbejdet i almundelighed icke være for hart trøcket, og skulle andre i de needlæggendes sted befales ansadt til hoverie, kand dertilfaaes som staaende i restance og desaarsag kand sættes fra gaard, omde ey vil tiltræde at forrette hoverie.
Formedelst at Søren Fyens gaard i Quislem. er for dn stor del needfalden, beboeren slet og meget uduelig, indstilles det underda-nigst at sætte ham fra gaard, lade gaarden være een af de needlæggende og henstaae uden beboere under tilsyen og ved auc-tion at bortselge sæden og hået paa marken med videre, da beboeren icke kand blive der vinteren over, uden at gaarden af
Hærskabet repareres og besætningen forbedres.
Det fra sædekornet overblevne byg, der er omtrent 50 td. og alt af den ringeste sort, indstilles det underdanigst af overlade god-sets bønder imod, at de betaler det til Michelsdag med 2 rd. tønden, da nogle dog elelrs skal kiøbe kornet og dyrere betale det andetsteds ved holdne auction.

8.3.1791. Grevens nærværelse udbedes ved udskiftning og udflytningsforretning i Kvislemark og Tornemark.
Ved speciel udskiftning vil det nok udfløttes fra Kvislemk. 3 gaarde, fra Taarnemark 6 og til Menstrups ophielpning vil 2 gaarde
nedlægges og ved speciel udskiftning 3 eller 4 udfløttes. Som landmaaleren der har opmaalt Taarnemark i heele vinteren har ar-beidet paa carterne ved Holstienborg, saa har ieg endnu icke kundet faa cartet over Taarnemark, endskiønt det icke feiler lidet og derfor icke tør bestemmes om gaardens nedlægning skulle ske i Taarnemark eller icke, og enten den skulle være 2 eller 3.
Til de udskiftninger som skeer hvor udfløtning af gaarden sker tillige, maatte bygningerne til høsten være saavidt ferdige der-
til kunne bringes, og da det manglende eege tømmer og langhalm dertil blive de 2 vandskelligste til at tilveiebringe, vil Klüver sna-rest vide om arbejdet naa iverksættes.

14.6.1791. Til udfløtningen er 5 stuelænger hugget og kand opsættes naar man nu ickun vidste pladsen, til udhuslængerne ta-ges det bedste af de needlagte gaarde. Af langhalm har ieg indkiøbt 300 læs meget god halm for 1 rd. læsset og nogle enkelte læs lidet derover.

12.7.1791, Ligesom vi forhen maatte klage over tørke, saa har vi daglig vedholdende rein, hvorover endnu icke heller her er kommet høe i huus, endskiønt endeel er slaaet. Saaden paa marken har forbedret sig endeel, og vi har nu haab om en bedre høst en den nogen tid troedes.

Indlagt bevilling til nedlæggelse af fem gaarde i Kvislemark og Tornemark.
Efter at land inspecturen efter bevillings modtagelse begyndte taxationen dend 1te denne maaned, er alting tilendebragt saaledes at lodderne blev afsadte på marken i søndags og den paa hoslagt underdanigst melde afgiørelse tillige skedte samt med stuelæn-gernes opbygning paa udlodderne begyndt i gaar, hvortil vi nu ligesom i høsten ønsker godt veir.
Bønderne synes alle vel om det som er skedt, og enhver er fornøyjet med sin lod, ickun de 2de afsadte er misfornøyde, fordi de icke kund drage fordeel af indretningen. Deres udsættelse er paa anordnet maade afgiørt og for retten tilendebragt og over de-res befundne eiendele sendes underdanigst forteinelse, hvoraf det naadigst erfares at Niels Vallingsens boeickun beløber sig til 7 rd 1 mk. 1 sk, og Niels Pedersens 11 rd. 5 mk. 2 sk., der altsaa viser en yderlig fattigdom, da stædme icke eie qvæg, faar eller sviin meere end 1 kalv og 3 grisse.

26.7.1791. Til Taarnemark og Quislemk. udskiftningen er ved landvæsesns commissionens holdelse planen saavidt lagt at enhver iefteraaret kand saae rug paa sine loder. Formedelst at Taarnemark bye ligger i den ene side af sine jorder har universitetet for dets 3de gaarde maattet tage sin jord paa 2 steder og alt som har været billig for Fuirendahls bønder er dem accorderet saa at de er og har aarsag at være tilfredse. Qvislemark har som naadigst bekiendt endeel jord, den er taxeret for 4,5 og 6 skp. i forhold til 16 skp. Af denne sorte jord har Fyrendahls bønder tilforn været i besiddelse af 231 td. og altsaa maatte tage en forholdsmessigandeel deraf igien, hvilket tillige med at der er 5 lods eiere i byen, er aarsag i at Fyrendahl vel icke har en saa god figur som ønskedes, men endog har faaet byens beste jord og saavel som bønderne er og kand være tient.
For de 7.7.0.2. alb. hovedgaards taxt, er en god lod udlagt op til enghaugen og vil komme til at bestaa af omtrent 90 td. land, og den øvrige jord faaes paa den anden side af byen, hvor og de 8 af Fuirendahls 11 gaarder paagrænser jorden.
Til enhvar af de 3 udfløttede ved Menstrup staar ved denne uges udgang 2 længer, saa at de i sommer kandbeboe samme og sæ-den deri kan sættes, og skulle det overkommes var det godt endnu i sommer at opsette den udfløttede paa lodden op til enghau-gen som fra Quislemark skal udfløttes og have de 7,7,0,2, alb. hovedgaards taxt. Udskiftningen har været til Fuirendahss fordel.
ickun dette bliver noget bekostlig at taarnemark bliver 8 at udfløtte og af Quislemark 4 gaarde, og naar der først røres ved de gamle gaarder, er der saa meget lidet i dem der duer igien.

16.8.1791. Udkiftningskort over Quislemark indlagt. To af bønderne er sat ud. Af udskiftningen er det første meddel til at forbed-re disse bøndrs vilkaar, dersom har høy naadigste hr. Greven selv naadigst overbeviisning. Under fælledskabet gaar saa mange ornemmelser af mere formuende bønder i svang der icke kans hemmes saa aat de ikke staar til forbedring, og settes den duelig-ste karl som fæster iblandt en flok andre, hcis skick han i alle deele skal følge, bliver kan inden kort tid til det de er. Icke sieden har man før hørt at det var dem ligemeget om de var ved gaard eller icke, og de har endog paa wen maade anseet dem selv som de der gjorde alt hvad de burde, naar de ved ved at forrette hoverieet lod Hærskabet sørge for skatternes betaling , dæde og føde korn, besætningens vedligeholdelse og videre, ja de har endog meent at de gjorde Hærskabet en tieneste med de saaledes
besad gardene. Anderledes begynder de at tenke da de seer at frie karle udenfor godset tager gaard her, og bedre vil det blive naar hver faar sin jord lod, og hoveriet blever taaleligere. Man kand da paa flere maader end blot vandets afledning see joden tilgode, der nu ganske er formeent endskiønt denne icke er ubetydelig.
Til Menstrup er sæden og græsset på marken ved auction udbragt til 209 td. og i KQuislemark, Søren Fyens gaard iberegnetsom herfra er besaaet til 267 rd.
Høe høsten har icke været saa stærk, men tør og god. Korn høsten er begyndt og noget indaget ligesom og alt sæen er moden paa eengang. Rugen er tyred og blandet med heire og klinte, bygget og hauren skickelig godt, og skulle nogen deraf befrøgtes maatte dette være at kiemen icke ville blive fyldig formedelst den megen varme og at den er modnet saa hastig.
24.91791, I menstrup og Quislemark har det unløckedes at beboere hvis gaarde bør blive liggende i byen er bleven foreenet med det hvis gaarder skal fløttes ud og casseres, saa at de første vedbliver beboe deres hidindtil hafte gaarder og faar lodderne ud forsamme, der har den fordeel at icke ombytning af gaarder finder sted som ellers ville ske naar en almindelig lod kastning af samme beboere skulle afgiøre det.

25.10.1791. Vi har bekvem faaet aaen oprenset og opgravet efter nødvendighed fra Venslev enghave iginnem Haarslev, Fuiren-dahl, Qúislemark og Taarnmk. marker, ligesom den saakaldte grønne broe i hovmarken no 11, der var saa brøstfældig, at der-over ikke kunne kiøres. UDDRAG af STORLANDBRUG UNDER OMFORMNING

UDSKRIFTER fra HOLSTEINBORG GODSARKIV.
N O T A.

Udi Quislemark var ved Byens Udskiftning bleven udlagt 2de Lodder af Fiurendals Gods, No 1 og 2 noget lange og smalle og af ubeqvem Figur, og for at hæve dette er det besluttet at disse Lodder skulde overskiæres efter bredten udi tvende andre Lodder, og paa den yderste af den skulde udfløttes en Gaard fra Byen. For at udføre dette har jeg paanye efter den ved Udskiftningen brugte Taxation beregnet begge disse Lodder med tilhørende Gaardspladser og befundet at de tilkomme udgiøre 1008000 qvad-rat alen af Jord reduceret til Byens bedste Jord. og da de begge skulde være lige store udi reducert Størrelse, saa tilfaldt enhver
Lod at blive 504000 qvadrat alen reducert til Byens bedste Jord, og overensstemmende hermed har jeg beregnet og omdeelt dis-se tvende Lodder saaledes at det nye Skiæd ikke overskiær Jordens gamle Drift paa skiøns, og derved er enhver af disse Lod-der bleven saaledes som Cartet udviser og saaledes at naar enhver af dem tilhørende Gaard- og Haveplads beregnes ogreduceres efter den ved Udskiftningens bruge Taxation , da giælder enhver for 504000 qvadrat alen af Byens beste Jord, men udi geome-trisk Størrelse befinder indlodden eller No 1 at indeholde ialt 48½ Tdr. Land og Udlodden foruden tilhørende gamle Gaardsplads at indeholde 59 5/6 Tdr. Land udi hvilke Størrelse tillige er indbegreben godtgiørelse for Vejen over begge Lodde fra Byen og til Enghaven og Huusmændenes Jorder,

Holsteinborg, den 13. August 180 4.

C. Ehlers

Quislemark Huusmænd
Til Fiurendals Huusmænd udi i Quislemark er udlagt en samlet Lod Vesten for Enghaven, hvilken Lod indeholder 22½ Td. Land. Og naar denne Lod reduceres efterTaxationen til god Jord, da vil den udgiøre 120520 qvadrat alen deraf, og naar disse igien beregnes til Hartkorn i Forhold til Godsets heele Jord og Hartkorn, da vil denne Lod udgiøre Hartkorn 1 Td 4 skp 2 fd, hvilket anføres for at vejlede til at bestemme den aarlig Afgift af disse Jorder.
At dette saaledes af mig er udført dette bevidnes herved under min Haand.
Fiurendal, den 17de September 1791.

Ehlers

Landinspectør

i Sælland.
Quislemark Huusmænd i 1804.
Jens Nielsen, Hans Nielsen, Niels Hansen, Peder Lorentszen,
Peder Steffensen, Jockum Hansen, Niels Jensen……………………..§ har hver Hartkorn
Niels Christensen, Niels Larsen, Hans Frantzen……………………….§ 1 skp 1 fd

Søren Fyen har intet Hartkorn.

Holsteinborg den 28de Juli 1804.
sign. C. Ehlers.

Quislemark Byes Enghave.

Er af mig, dels efter foregaaende anordnet Taxation og tildels efter Overlæg med de deri lodshavende 7 Gaardmænd delt saaledes:

Td. Land Skp
Lod No 1………………………………………….12……………..3
Lod No 2………………………………………….12……………..3
Lod No 3………………………………………….12……………..3
Lod No 4………………………………………….12……………..3
Lod No 5………………………………………….12……………..3
Lod No 6…………………………………………14………………2
Lod No 7…………………………………………14………………2
_______________________________________
Summa………………………………………….90

Som ovenanført er denne Forretning foretaget og udført.
Holsteinborg, den 14 August 1802.
af A. Grøndvold.

FÆSTEBREV.
Læst inden Holsteinborg Birketing Fredagen
den 8. Januar 1874, tilført Pantebog H pag 501.
Har. V. Fiedler.

Ludvig Henrik Carl Herman Greve af Holstein til Grevskabet Holsteinborg. Hans Kongelige Majestæts Kammerherre og Hofjægermester, Ridder af Elefanten, Storkors af Dannebroge og Dannebrogsmand gjør vitterligt at have stædet og fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster til Hans Justesen det Boelssted med Tilliggende af Quislemark By og Sogn under Grevskabet Holsteinborg som hans Fader Just Christensen hidtil har havt, men nu er fradød.-
Bemeldte Boelssted med Tilliggende, der i Jordebogen har No.1 og i Matriculen under No.1b staaer for Hartkorn 1 Td 3 Skp 3 Fdk 1 Alb og aarlig Gammelskat 10 Rd 94 Sk maa fornævnte Hans Justesen nytte, bruge og i Fæste beholde på følgende vilkaar.

1.
Fæsteren udreder fra 1. Januar d. A, alle af Boelsstedet med Tilliggende gaaende konglige og communale Skatter og Afgifter, Tiender og Præstationer som nu ere i Eftertiden maatte blive paabudne, og hvad Landsskatten og Gammelskatten angaar, da udreder han disse Skatter med deres fulde Beløb uden nogen saadan Deeltagelse af Grevskabets Besidder, som fra 15. April 1818 §5 og 24. Juni 1840 ommeldte.-
Ligeledes udreder han Brandcontingentet af dem Sum hvorfor Boelsstedets Bygninger nu ere eller i Eftertiden maatte blive indlemmede under Brandforsikringen´, ligesom han ogsaa har at udrede Omkostningerne ved de Omassurencer, som i Eftertiden maatte finde Sted, hvad enten disse skeer på Lensbesidderens eller Fæsterens Forlangende.
De Brandredskaber som nu ere eller herefter bliver befalede at skulle haves ved Stedet, har Fæsteren for egen Regning at ankaffe og vedligeholde, ligesom han ogsaa har at udrede de Bidrag til Brandredskabers Anskafelse og Vedligeholdelse som maatte blive paalignede Huset og dets Assurencesum.-
2.
I aarlig afgift svarer Fæsteren fra 1. Januar d.A. 16, Sexten Tønder 2/radet Byg. der betales med Penge efter hvert Aars Kapiteltaxt med et Tillæg af 32 sk. er Tredive og To Skillg pr. Tønde over bemeldte Taxt, hvilken Betaling erlægges senest 8 Dage efter at Kapiteltaxten er sat. (Vide Bemærkning 6. Januar 1875).
3.
For Konge- og Kirketiende er Fæsteren fritagen på Grund af Jordtilliggende oprindelig er fri Hovedgaardsjord, hvorimod han har at udrede Præstetiende og Bidrag til Skolelærens Løn.-
4.
Boelstedets Bygninger holder Fæsteren stedse ved lige i forsvarlig Stand og tilsvarer den i alle Maader overensstemmende med den dette Fæstebrevs vedhæftede. Synsforretning, der bliver til Regel for hans Ansvar ved Fratrædelse i Tiden. Ligeledes vedligeholder han og forsvarligt den i Overleveringsforretningen ommeldte ham tilhørende Besætning. Skulde Bygningerne forgaae ved Ildsvaade forbeholder Grevskabets Besidder sig Valget mellem, enten selv at gjenopføre Bygningerne eller lade Fæsteren gjøre dette for Assurencesummen.-
5.
Boelsstedets Andeel af Hovedvandløb og andre Vandafledningsgrøfter har Fæsteren stedse at holde forsvarligt oprensede, ligesom han ogsaa er pligtig at anlægge ny Grøfter, hvor saadanne af Grevskabets Besidder ansees fornødne.-
6.
De Veie og Gangstier som hidtil havde gaaet over Stedets Tilliggende er Fæsteren pligtig fremdeles at indrømme uden Godtgjørelse og forsaavidt Grevskabets Besidder maatte forlange disse Veie og Gangstier anlagt paa andre Steder paa Lodden, er Fæsteren pligtig til indrømme Saadant uden Godtgjørelse.-
7.
Jagtretten paa det Bortfæstede forbeholdes Grevskabet og saaledes Fæsteren uvedkommende.

8.
Den ved Boelsstedet værende Have har Fæsteren at vedligeholde og forsvarligt dyrke.-
9.
I den Akkord som er blevet truffet om Sognets Kirkegaards Vedligeholdelse indgaaer Fæseren.
10.
Af Hegnet om Stedets Tilliggende har Fæsteren at opgrave og holde de af ham tilkommende Hegnsparter forsvarlig vedlige og tilholde de paastødende jordbrugere at opgrave og vedligeholde deres Parter forsvarligt i Overensstemmelse med Hegnslovgivningen.-
11.
Fæsteren har at udvise mod Herskabet og dem som færdes på dettes Vegne Hørighed og Lydighed i alle lovlige Tilfælde hvorhos enhver af disse Personer og de der ere Ifølge med dem til alle Tider have Adgang til det Bortfæstede.-
12.
For Erlægggelse af Indfæstning er Fæsteren fritagen.-

Det bemærkes at det bortfæstede Sted ved Declaration af 14. Marts 1855 er blevet fæstepligtigt, og i Henhold til Forordning af 25. Juni 1810 § 13 attesteres, at dettesJordtillæg og Hartkorn er siden den Tid har undergaaet nogen Forandring.-
Det stemplede papir er taget efter følgende Beregning. 16 Tdr. Byg efter
Capiteltaxten pro 1873 med Tillæg af 2 Sk pr. Td. 594 Rd 5 Sk.

Til Bekræftelse under min Haand og Grevskabets Segl..
Holsteinborg den 21. December 1874.

L. Gr. Holstein
(L.S.)

Den i foranstaaende Fæstebrevs 2. Stk. ommeldte Tillægsbetaling af
32 Sk Rigs Mønt
omsættes herved i den nugældende Mønt til 66, skriver
sex og tredsindstyve Øre.
Holsteinborg Godscontoir den 6. Januar 1875,
Petersen, Godsforvalter.

Ligelydende originale Fæstebrev med vedhæftede Skjønsforretning
har jeg modtaget og forpligter mig til at opfylde det i alle dens Ord og Puncter.
Qvislemark den 15. Januar 1875.
Hans Justesen (Brandholt)
Til Vitterlighed
Schmidt Teilmann.
Læsning..§84……………….1 Kr 33 Øre
Protocol………………………..1 Kr 25 Øre.
Justitsfond……………………0 Kr 52 Øre
Copipenge…………………..1 Kr 25 Øre
——————————–4 Kr 35 Øre.
(sign.) Har. V. Fiedler

Synsforretning paa Matr. No 1b af Quislemark By og Sogn.
Aar 1874 den 23. october mødte underskrevne Sognefogeder Niels Hansen
af Stubberup og Niels Hansen af Olstrup hod Boeæsmand Hans Justesen
af Qvislemark for som Skjøndmænd at overlevere til ham dets Steds Bygninger
m.m.af bemeldte By under Grevskabet Holsteinborg som fra dette er overdraget
ham i Fæste. Jeg Niels Hansen af Olstrup var mødt efter Grevskabets
Forlangende og jeg Niels Hansen af Stubberup efter Fæsterens –
Fæsteren var personligt tilstede og for Grevskabet var mødt
Godsforvalter Petersen med sin Fuldmægtig Exam.jur. Hørup.

Forretningen fremmedes saaledes:
A. Bygninger
1. Stuelængen er beliggende i Øst og Vest bestaar af 11 Fag, de 3 østlige Fag
opført af Stampemuur med Fyrreovertømmer, de 8 vestlige Fag af
Egeunder- og Fyrreovertømmer, muret af brændte Steen i Kalk , overalt
lægtet med. Fyr, lægtet med Straa og Kragetræer, begge Gavle tæggede.
Længen er indrettet fra Øst saaledes.3 Fag il Kjøkken og Spisekammer,
1 Fag til Gang, Skorsten og Bageovn, over Ovnen tægget Skur, 2 Fag til
Dagligstue og Sovekammer, 2 Fag til Stue, 3 Fag til Lade.-
Kjøkken og Spisekammer Kampsteensgulv og Lergulv, I Gang og
Skorstensrum Kampestensgulv, i den ene Stue Mursteensgulv på
Fladen, i den anden Bræddegulv, I Laden Leergulv. Over 8 Fag Bræddeloft.
I Bygningen findes 5 slette Døre og 5 Fag Vinduer – alt med fornødent
forsvarlig Beslag og Lukke.-
Længen er i god Stand og uden Mangler.
2. En Længe beliggende i Nord og Syd: i Nord sammenbygget med Stuelængen,
bestaar af 7 Fag opført i Egeunder- og Fyrreovertømmer, lægtet med Fyr,
Stopperne paa Steen, murede Vægge af brændt Steen i Kalk, lægtet med
Straae og Kragetræer. Længen er fra Nord indrettet således: 2 Fag til LO, 1 Fag
til Foderlo, 3 Fag til Stald ´hvori er indretning til 2 Heste og 2 Køer. 1 Fag Brænde.
Søndre Gavl beklædt med Halm.-

B. Længen i god Stand og uden Mangler
Af Sæde- og Fødekorn overleveredes Fæsteren 2 Td. 7 Skp. Byg og 6 Td. Havre –
Af Besætningen overleveredes ingen, da denne er Fæsterens Ejendom, hvorimod
Besætningen blev forevist og af os erklæret forsvarlig.-
Det Sæde- og Fødekorn som er overleveret anser vi tilstrækkelig. – I Haven
findes 8 forkellige Frugttræer.- Om Haven fandtes levende Hegn, dog den
vestlige Grænde undtaget.

Saaledes have vi afholdt denne Forretning efter Samvittighed og
bedste Skjønnende.
(sign:) Niels Hansen (sign.) N. Hansen

Mod Forretningen haves intet at erindre..
(sign.) Hans Justesen (sign.) L. Hørup