Det var ved snekastningsloven fra 1904 bestemt at sognerådet skulle sørge for snekastning på de offentlige veje i kommunen. Hvis amtsrådet ellers gik med til det, kunne sognerådet blive fritaget for at rydde enkelte biveje, men kun for en periode på tre år. Loven fastsatte at postruterne og vejene der førte til jernbanerne skulle ryddes først.
Kommunen var inddelt i et antal arbejdskredse. Hvert år inden 1. oktober fremlagde sognerådet en liste over de mænd, der skul-le ud og kaste sne samt antal snekastningsdage. Den blev fremlagt, så man eventuelt kunne klage.
Snekastningen var selvfølgelig ulønnet. Byrden blev fordelt på ejere og brugere af ejendomme i forholdt til ejendomsskyldvær-dien eller folkeholdet. I folkeholdet indgik mandligt tyende, svende og lærlinge over 18 år. Ejere og brugere af ejendomme, der ikke var pålignet ejendomsskyld til kommunen kunne slippe helt eller delvis for at stille mandskab til snekastning. I 1904 var ejen-somsskyld sat til 6.000 kr. til et folkehold på en mand.
Fritaget for snekasning var lærere og en række statsasatte. Mænd over 60 år samt svagelige månd hvis liv kune bringes i fare.
Kvindelige ejere og brugere af ejendomme, som efter sognerådets skøn manglede evne – læs penge – til at leje en mand, kunne blive fritaget.
I hver arbejdskreds udpegede sognerådet en mand i alderen 25 – 60 år som snefoged. Det var borgerligt ombud, og man kunne ikke undslå sig. Udpegningen gjaldt for tre år. Når de tre år var gået, kunne man først udpeges igen tre år senere.
Han skulle kontakte folkene, når de skulle stille til snekastning. Arbejdstiden var fra solopgang til solnedgang med indlagte pau-ser til indtagelse af måltider.
Mødte snekastere ikke op eller stillede berusede, vankede der bøder. Snefogeden fik også bøde, hvi han ikke passede sit offent-lige hverv. I 1904 kunne ensnefoged idømmes en bøde på 40 kr. og en snekasterhøjest 5 kr.
Kilde: Lov nr. 96 af 22. april 1904.
————————————-

I Kvislemark sogn var der kun et hold snekastere. Hvordan det blev fordelt i Brandholt vides ikke, men der var ind imellem også udtaget snefogeder derfra.
Nattens sne skulle ryddes, det blev hugget ud i firkanter og stablet i 2 meters højde. Indkørsler skulle holdes fri. Der blev også brugt en stor indstillelig sneplov fremstillet af vor lokale smed og tømrer. Den var bagtil forsynet med en lang styrestang og forspændt 3 heste.
En lille historie: dyrlæge Wollesen, Rude havde en lille Fiat. Han kom engang kørende til Kvislemark, men kunne ikke komme forbi sneploven. Der deltog nogle stærke karle i snerydningen, så de løftede Fiatten over ploven, så dyrlægen kunne komme videre
Fyrendal sogn havde også deres sneplove.
Omkring 1957-58 blev det bestemt, at lokale vognmænd skulle rydde sne i begge sogne med deres lastvogne forspændt en jern-sneplov. Den første var vognmd.Poul Jonassen, Nyrup. Omkring 1966 også vognmd. Jogs. Poulsen, Tornemark med.Det var for lidt med en sneplov i sognene. Det kunne være et hårdt arbejde for chaufførerne og vejpersonalet, da de også skulle rydde sne både tidligt og sent.
KOC