Gadekæret
På kort fra omkr. 1804 ses gadekæret i den sydlige del af byen, omkrandset af præstegårdshaven mod vest, gadejord nord og øst. Kirkevejen mod syd, med en skrænt med træer mod kæret. På venstre side af Kirkevejen ses en stor dam, der muligvis tldligere har været forbundet med kæret.
Gadekæret opstod da indlandsisen smeltede og dannede bakker og dale samt vandhuller. Nogle steder var jorden bedre egnet end andre steder. Man begyndte at afvande og bearbejde jorden såldes at den blev brugbar til afgrøder.
Det er oplyst, at den første kirke i Kvislemark i 1250 var meget lille. Byen har kunne dateret tilbage til 1300-tallet, hvor man har konstateret, at Skovkloster ejede jord og fæstegårde 1300-tallet
På kort fra 1790 er der afmærket 16 gårde. Med dette antal har der været behov fra Gadekæret, måske opgravet yderligere. Det har ikke været særlig dybt, under 1 meter. Der var meget mudder, og bundlaget var blåler. Er efterfølgende blevet oprenset af bønderne, som lagde hestvogne og mandskab dertil. Der blev brugt slisker med 3 heste spændt for, til at række mudderet sammen og kørt ud på markerne.
Vi fik først præstegård i 1647. I 1906 blev der opføret et hus (Kv. 8) ved den sydlige side af kirkevejen og den vestlige del af haven, har altid været fugtigt. Der var tilløb i den østlige ende af kæret og afløb i den vestlige til Saltø Å. Rørlagt omkr. 50 m. til en åben grøft.
Følgende billeder viser hvor stor gadekæret har været.
Parti ved gadekæret fra før 1919. Fra v. Smedien, En længe til Fladagergård. Gården nedrevet 1920. Jorden frasolgt. Bygninger købt af naboen smedemester Julius Christensen.
Parti ved gadekæret mod Præstegården omkr. 1918. Fotograf: ukendt.
Sejlads på gadekæret – Leo og Povl omkring 1950. Foto: Aa. Lambert-Jensen
Tømning af gadekæret ved oprensning omkring 1939. Foto: Aa:Lambert-Jensen
I kæret var der karusser, pigsild, ål og blodigler. Jeg husker, fra oprensningen i 1939, at man fangede nogle ål. Min farfar tog nogen med hjem, vi boede lige ved kæret. De blev sat i en zinkbalje med saltvanf et stykke tid, for at få den mudrede smag vækI kærets vestlige højre hjørne en stor gruppe siv. Der var også et svanepar, som “skomager Jens” tog ind om vinteren, et par naboer havde ænder dernede. Min far har fortalt, at da han var dreng, gik der en hejre i kæret, der ikke kunne flyve. Men jeg tror, den var der for at fange og spise fisk, da der var nok af dem. Der var ingen bestyrelse for kæret, det lå på gadejord, og hørte på sin vis under anlægget.
Oprensning af kæret i 1969 gik noget nemmere end i 1939. Nu brugtes traktorer med frontgrabber. Der var ingen ål eller andre fisk denne gang. Vi blev enige om, at der skulle støbes en cementkant mod nord og vest og en stensætning mod øst. Der er ikke ændret meget siden nu i 2006. Gadejorden øst for kæret blev ikke brugt, så der stillede min onkel brugte landbrugsredskaber, som han dog måtte fjerne. I 1980 hvor vi var blevet underlagt Fuglebjerg kommune, blev byen kloakeret. På pladsen blev der nedgravet en stor rense- og gennemløbsbrønd. Udløbet havde forbindelse til et kommunalt rensningsanlæg.
Gadekæret har altid haft tiltrækning for os børn. Om sommeren morede vi os med at lave kager af ler med mudder som pynt. Vi fiskede og lavede tømmerflåder. Min far havde mange tomme dunke, vi brugte til at sætte under. Min fætter Povl og jeg konstrurerede engang en med skrue. Et bagstel af en cykle med krank og kæde til bagnavet med den monterede skrue. Den sejlede godt, men var lidt ustabil, så det kunne ikke undgås, at vi undertiden faldt i vandet. Vi har også engang lavet et par skibe af en flækket træstamme på 40 cm, udstyret dem med køl, ror, mast og sejl. De sejlede stærkt med vinden agter.
Om vinteren var der mere aktivitet med skøjter og kælke.En god ide fra en voksen var, at der midt i kæret blev slået slået en pæl gennem isen og på en stang monteret et par kælke. Nogle skøjteløbere kunne så skubbe andre rundt på kælkene. Min fætter og jeg fandt på, at have lys på kæret, så vi kunne skøjte, når det blev mørkt. Vi boede overfor kæret, og min far havde en tromle karbid. Det var stykker på omkr. 4-5 cm. Vi lagde dem, med passende mellemrum langs kanten, og når de kom i forbindelse med is eller vand, begyndte de at reagere og lave gas, som vi tændte. Når vinteren var ved at være forbi, morede vi os med at lave gyngeis, der tilsidst blev isflager. Det blev en sport, at se hvem der kom over uden af falde i. Vi sloges selvfølgelig og med snebolde.
ANLÆGGET. Rundt om gadekæret var en del gadejord, hvorfor nogle borgere havde talt om at oprette et Anlæg. Der ses på et tidligere billede opsat nogle legeredskaber på gadejorden. Der blev dog ikke legeredskaber i anlægget.
Efter en del snak frem og tilbage blev der lørdag d. 6. marts 1921 holdt stiftende generalforsamling i Samlingshuset.
Følgende blev valgt: murermester Lars Jensen, gdr. Peter Egegård, gdr. Jørgen Nielsen, boelsmd. Jens P. Nielsen alle Kv. og Peter Hansen, Brh.
Navnet skulle være: Forskønnelsesselskabet for Kvislemark og Omegn.
Protokoller, regnskabsbøger m.v. findes på Lokalhistorisk Arkiv, Fuglebjerg. Skomager Jens Hansen, Kv 6, blev antaget til at holde anlægget samt passe et svanepar.
Der blev ikke holdt arrangementer i anlægget. Medlemmerne gav et årligt bidrag der blev anvendt til beplantning og vedligeholdele. I den nordlige langs vejen blev der plantet buske og træer, mod vest buskads hvor svanerne opholdt sig om sommeren. Der var to græsplæner med en sti imellem. I den vestlige en flagstang og et par bænke. Man vedtog på et tidspunkt at opsætte hegn og låge omkring gadekæret.
Der blev indhentet tilbud fra smeden. Julius Christensen, Kvislemark ..kr. 930,00 og smedem. L. C. Larsen, Sandved…kr. 868,00 Det billigest tlilbud valgtes. Anlægget var kun åbent lørdag og søndag. Os drenge kunne ikke holdes fra hoppe over hegnet de andre dage. Hvis skomager Jens opdagede det, blev vi jaget ud. I yngletiden kunne svanerne være arrige og løb med baskende vinger efter os. Det kunne være farligt at blive ramt, hvílket dog ikke skete.
Da vi kom under Fuglebjerg kommune, overtog de alle grønne områder, og foreningen blev opløst. Så vidt jeg ved flages der stadig ved forskellige lejligheder, hvilket passes af Samlingshusets bestyrelse.