Forsamlingshus

FORORD
Jeg har været bestyrelsesmedlem i to perioder sidst til 1988. På et tidspunkt fandt jeg protokol og regn- skabsbog fra starten af foreningen. Det var interessant at læse regnskaberne, med de lave beløb der fandtes på den tid. Ved generalforsamlingerne om skift i bestyrelsen. Nogle skulle findes i folketællinger, andre kendtes af navn og resten personligt f.eks. min farfra smedemester Julius Christensen, iøvrigt nabo til huset.
KOC

Nogle borgere havde i 1890 talt om at bygge et Forsamlingshus, og havde konstitueret sig.
Konstituering Kvislemark Forsamlingshus
Klik her for at læse det original referat af købet i pdf-format.

Jorden blev udstykket fra skomager Væger. matr. nr. 22a Kvislemark by (nu Kv 19) til Forsamlingshuset, matr. nr. 22c – kv 17

Her i 2014 har bestyrelsen renoveret huset såvel ude som inde. Gode toiletter og køkken. Højre gavl er blevet repareret og huset er kalket hvidt. Der har været nogen tvivl om husets grund, hvorfor en landmåler skal se om de gamle skelpæle er rigtige sat. Efter sigende skulle renoveringen have god, idet udlejningen e steget markant. Forsamlingshusets egen side findes på nettet.

17.10.14. KOC

 

Kvislemark Forsamlingshus
Billede 1 set fra øst

Kvislemark Forsamlingshus
Billede 2 set fra vest

Husets indretning: Huset ses ud- og inde næsten som det altid har gjort. Bindingsværket har en overgang været pudset. Døre og vinduer udskiftet. En dør i højre side, til et opbevaringsrum er murer tíl. Taget er nok ændret mest. Først stråtækt, tjærepap, bøgeblikplader, eternitplader nu fremstår det med teglformede plader. Udenomspladsen erstadig den samme. Der var fælles indkørsel med Kv 19, bagved kun en meter, foran ca. to meter og i venstre side et trekantet stykke jord hvorpå der blev plantet en kastanietræ, antagelig ved indvielsen. Mod vest indgang med knagerække. Derefter den stor sal, der i nederste højre side kunne skærmes af, således at der fremkom en lille sal til mindre møder. Væggene var dækket af træpaneler i 1½ m. højde. En stor kakkelovn var opstillet i salen og en mindre i den lille sal. Overfor dette et køkken og toilet, der senere blev moderniseret. En loftstrappe førte op til et rum hvor forskellige effekter blev opbevaret. Der var et bord og bænke, hvid nogle mænd ville spille kort. Endvidere var der skodder til at tage af, så man kunne se ned i salen.

HUSETS ANVENDLSE. Hvornår og til hvilke aktiviteter manbegyndte med vides ikke, men indvielsesfest må der have været. Min far *1895 har fortalt, at der omkring 1905 og nogle år fremefter, kom en omrejsende trup og und holdt vist med akrobtik. Fra omkr. 1907 og til husflidsskolen ophørte i 1950 holdtes der hvert år afslutning på vinterens arbejde.Der har sikkert også været andre møder samt foredrag.

FASTLAGTE AKTIVITETER.
FASTELAVNSFEST: Derafholdtes fastelavnsfest for børnene om eftermiddagenmed tøn- deslagning, valg af katte-konge og den bedst udklædte. Så vidt jeg husker var der en enkelt lokal musiker, der underholdt med harmonika. Til aften karneval med spisning, dans, tøndeslagning, valg af kattekonge og den bedst udklædte. En ret fornøjelig aften, da man ikke vidste hvem det var.

Fastelavn m. tøndeslagning, ca. 1976
Tøndeslagning omkring 1976. Genkendte: Per i gul Sweater. Rie i lilla/lyserød kjole, Michael foran Rie som Cowboy,
Finn med alpehue.

Tøndeslagning
Tøndeslagning omkring 1976. Rie slår katten af tønden.

Tøndeslagning
Tøndeslagning omkring 1976. Per i gul sweater.

ÅRSFEST: Husets fødselsdag blev fejret med spisning og dans.

SCT. HANSFEST:Først spisning i huset, derefter bål i anlægget med båltale. Jeg har engang fået vor Købmandskone til at tænde bålet før tid. Hun var gået en tur i anlægget. Hvor mange der nåede at se bålet erindrer jeg ikke.

HØSTGILDE: Med spisning og dans. Vel nok den største fest hvad deltagere angik. En gang deltog 110 personer, 9var max. Efter spisningen tog nogen af landmændene på skift deres høstfolk med hjem til kaffe og punch. Hvilket gav no-gen plads til dansen.

PAKKEFEST: Med spisning og dans. Efter spisningen ble de medbragte pakker solgt for høje- ste bud. Efter aftale med en af mine ansatte unge piger, har jeg engang pakket hende ind og solgt på auktionen. Jeg havde elelrs lovet at byde højest. Men da en stedlig landmand bød 50 kr. fik han pakken, uden at kende indholdet, og han jagtede hende næs-tenhele aftenen.

JULETRÆSFESTEN: Var børnenes fest. Der var mange børn i sognet. Det begyndte med, at vi gikrundt om træet. Derefter læste vores pastor Lambert-Jensen en julefortælling for børnene. Efter denne skulle børnene stille op i en lang række for at få udleveret en godte- pose og en sodavand. De voksne fik kaffe og julekage. Pynten skulle så tages træet, og bør- nene fik lov at det med hjem. Den store oplevelse især for drengene var, da træet skulle slæbes ud. Et par voksne trak det ud, og drengene forsøgte at hale det ind igen. Dette foregik nogle gange frem og tilbage. Et par voksne mere kom til, og træet måtte ud, og gulvet fejet. Derefter tog vores lærer Hansen med at lede julelegene for børnene, hvilket han var fantastisk god til. Efter dette var festen slut.

OFFENTLIGE BALLER: Jeg husker ikke så meget om disse, men mener at man averterede med bal for aktionærer og dem med årskort. Årskort var nok et politimæssigt påbud, og at huset skulle føre kartotek over disse.

PRIVATE FESTER: Mange har i tidens løb lejet huset til private fester. Der ikke mange gamle Kvislemarkere tilbage, men så vidt jeg erfarer, bliver huset stadig brugt også til fastlagte fester.

FORSAMLINGSHUSET 2007: Som tidligere nævn rejste jeg fra byen i 1988, men var en tur i Kvislemark feb. 07. Det er godt at gense huset. Det bliver virkelig vedligeholdt både med nyt tag og døre. Indvendig er der også sket en forandring, nyt inven-tar, pænere sal og ikke mindst et bedre køkken.

Jeg er blevet fortalt, at man forsøger at fastholde de gamle traditioner, selv om tiderne har forandret sig. På et år er følgende ar-rangementer:

Generalforsamling holdes altid sidste onsdag i januar md.
Fastelavn (ikke så stor tilslutning).
Som noget helt nyt forsøges med loppe- og kræmmermarked om foråret ved gadekæret og café i huset.
Sct. Hans som det altid har været med helstegt gris og bål samt snobrød i gløderne.
Irsk aften, er en ny tradition, som vi for 3die år afholder sidst i august. med irsk mad og folkemusik.
Høstfest (tilslutning ikke så stor mere).
Juletræsfest afholdes også, hvis tilslutningen er stor nok.
Derudover bliver forsamlingshuset udlejet til fester, møder og lignende.
Lis Pedersen