Fastelavn

Fastelavnsridning i Kvislemark og Fyrendal
Skikken med fastelavnsridning blev taget op af Foreningen af unge Landmænd i sognene omkr. 1943-44, hvor bl. a. bestyrer Kjær Iversen var i bestyrelsen. Jeg havde den opfattelse, at det var idrætsforeningen, der stod for arrangementet. Men efter oplysninger fra fhv. bagermester Henning Hansen, Tornemark var det ovennævnte forening. Skikken holdt sig kun nogle få år omkring 1943-44.
Idrætsforeningen bestod oftest af karle og piger i sognene. Sognenes landmænd lagde heste og vogne til. Heste og vogne var flot pyntede, og karlene var udklædte, og red rundt i landsbyerne og gårdene med optogene. De var delt i et hold til hver sogn. Jeg husker, der var udklædte klovne med raslebøsser. Formålet var sikkert, at samle penge til arrangementet, for at få dækket udgifterne.
KOC. Ovennævnte tekst og billeder (C)

Fra bogen “Den danske landsby gennem 6000 år”.
Den gamle skik med at ride-sommer-i-by inden 1. maj med trommespil, fane eller “blus” på smykkede heste og lade sig traktere i byens gårde, kendes lang tilbage i tiden ligesom majvisen, hvor det hed: “For dig vi bærer maj i gård. “Maj” var bøgeløvet, hvormed man “majede”, men efter kalenderreformen i 1700, kunne træerne vanskeligt springe ud til dagen.
Kilde: Axel Steensberg, 1973

fastelavnsridning1
Ridt gennem byen. Foto: Aa. Lambert-Jensen (C)

fastelavnsridning2
Opstilling ved Kvislemark Kirke. Foto: Aa. Lambert-Jensen (C)

fastelavnsridning3
I præstegården med pyntet vogn. Foto: Aa. Lambert-Jensen (C)

fastelavnsridning4
I præstegården med pyntet vogn og soldater til hest. Foto: Aa. Lambert-Jensen (C)