Husflidsskolen fungerede fra 1907 til 1949,, hvorefter den ophørte.

En del borgere havde talt om at oprette en Husflidsskole for sognets beboere. Murermester Lars Jensen havde tilbudt at den kunne være på Kvislemarkvej 8, matr. 29a. Han havde i 1906 opført huset til en datter og svigersøn.

Der indkaldtes til stiftende generalforsamling d. 12 .januar 1907. Navnet skulle være Kvislemark Husflidsforening.
Til bestyrelsen skulle vælges syv personer, med formandsskifte hvert år.
Følgende blev valgt:
Murermester Lars Jensen, gdr. Jørgen Nielsen, husmd. Mads Hansen, husmd. Peder Jensen, husmd. Peder Nielsen, smedemester Julius Christensen. murermester Peter Jensen.

Klik her for at se vedtægterne som i pdf-format.

Den første leder var Lars Jensen, derefter parcellist Poul Nielsen senere også snedkersv. Jens Mortensen.
Husflidsskolen begyndte i forsamlingshuset, men flytte til førstnævnte sted. Bestyrelsen havde sikret sig, at ejere var forpligtiget til at have husflidsskolen. Den næste ejer var tømrer Verner Hansen, der udviddede med et loftsrum.
Der var stor tilslutning. Borgere fra Tornemark kunne vælge Kvislemark eller Nyrup husflidsskoler.
Aflutning af vinterens arbejde blev holdt i forsamlingshuset. Der var udstillet hylder, støvleknægte, små reoler, knage-rækker, kurveflet m.v. Nogle lavede større ting, skriveborde, borde, bogreoler
Der var præmie for det bedste arbejde. Som trøstepræmie havde vognmd. Fredrik Larsen engang frembragt en lag-kage. Vinderen blev nok skuffet, da det viste sig, at der var brugt en omvendt træbøtte i lagkagestørrelse pyntet med flødeskum og syltetøj, men den vakte nok moro.
Ved udstillingen kunne der købes kaffe og wienerbrød. Der var tombola, hvor det blev falbudt 500 lodsedler á 25 og
50 øre pr. lod. Der skulle rettes henvendelse til politimesteren om tilladelse.

Klik her for at læse tilladelsen i pdf-format.

Citat af K. Lambert.
Flere tornemarkere og brandholtere dyrkede husflid i Kvislemark. Jeg husker en episode hvor brandholterne var lovet tæsk på hjemvejen. De bad om lidt hjælp. Jeg hentede King og eskorterede dem gennem præstegården op til nedkørslen. Her stod slynglerne gemt i mørket. De fortrak råbende og hurtigt, da de opdagede, at jeg havde King med. Han gøede, og fik lov at løbe efter dem. Brandholtrne slap hjem uden tæsk. Hvem der ville tæve brandholterne. Det kan have været både kvislemarkere og tornemarkere. Tornemarkerne var nogle ufredelige størrelser, som gerne markerede sig overfor brandholtere og kvislemarkere.

King – som drev tornemarkerne på flugt